Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på spørgeskema ønskes

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 14:53
Hvor mange stjerner giver du? :

 Hej Amino'er

 Vi er to praktikanter i en virksomhed der har fået til opgave at lave en analyse af målgruppen. Derfor har vi lavet dette spørgeskema som skal sendes ud til de eksisterende kunder:

 http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=8S7QJCSP3KCN

 Det er eventuelt en mulighed fremover at sende spørgeskemaet ud til kunder f.eks. en uge efter de har købt som en slags opfølgning.

Mvh

Jacob 

 

 

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 16:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Uha, der er lidt bias i jeres spørgeskema:

Hvordan finder du frem til de Internetbutikker, du handler hos?
  Aldrig Nogen gange Altid
Kender butikken i forvejen
Har hørt om den fra venner/familie
Gennem en søgemaskine (Google, Yahoo, etc.)
Gennem online annoncer
Gennem anden reklame (Flyers, annoncer, tv, etc.)

 


Hvis man svarer "Altid" ved bare ét af dem, vil man jo kun kunne svare "Aldrig" ved de andre...

Hvordan fandt du frem til arshabitandi.dk? (Sæt et kryds)

 - Jamen, det gjorde jeg jo ikke. Fandt spørgeskemaet gennem et amino.dk :-)

Hvad fik dig til at handle hos arshabitandi.dk? (Sæt gerne flere krydser)

 - Har ikke handlet der...

Hvem købte du produktet/produkterne til? (Sæt et kryds)

 - har stadig ikke handlet der...

Hvilket indtryk har du af arshabitandi.dk som virksomhed?

 - kender den ikke...

Har du besøgt hjemmesiden siden dit sidste køb?

 - eh... jeg har ikke handlet der, så det må jeg vist svare nej til :)

 

...og så føler jeg mig en lille smule snydt over (ok, jeg sidder ikke og skummer, men det er der sikkert andre, der kommer til), at jeg bliver lovet at deltage i en konkurrence om noget rødvin, men når jeg har udfyldt spørgeskemaet, så er min eneste mulighed at "lukke" spørgeskemaet ned... Hvordan ved I hvor I skal sende rødvinen hen? Hvordan kontakter I mig, når I skal fortælle mig, at jeg er den heldige vinder?

Det er sgu en ommer... I kan ikke bruge det - jeg kan ikke bruge det.

/LC

Tilmeldt 2. Mar 08
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 16:45
Hvor mange stjerner giver du? :

eh... ok - jeg var måske en lille smule hurtig på tasterne - og langsom i opfattelsen :) Det var en test; jeg er sgu lidt flov nu...

Men min første kommentar omkring "altid" som svarmulighed står jeg stadig ved :)

/LC

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 18:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Din første pointe er god, den kigger jeg lige på hvordan vi får rettet.

Resten ser jeg nok lige bort fra :)

 Men tak for hjælpen. Det var super.

 

Mvh

Jacob 

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 21:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeres spørgsmål er sådan set fine, men om der er fejl og manger er svært at sige, det kommer an på, præcis hvad i skal undersøge, så måske der er bagtanker med noget af det, som jeg ikke lige kunne se :-)

Det jeg lige faldt over var;

Hvilke varegrupper køber du mest på nettet.. Sæt kun et kryds.*
Hvorfor kun ét kryds? Hvad skal svaret bruges til? Og hvorfor vil i kun have ét kryds?

Hvorfor valgte du os... Billige at handle hos,skal være Billig uden E

Til sidst har i de spørgsmål som siger noget om køber..
Der står blandt andet hvilket job man har.. Er du deltids eller fuldtidsansat
Jeg kan ikke helt se, hvad i kan bruge svaret til?
Hvis det er for at finde ud af målgruppen til brug for hvor i skal reklamere fx kan i jo ikke reklamere et sted hvor der kommer flest fuldtidsansatte :-)
Det er nok mere relevant at vide, fx hvilken uddannelse køber har, eller deres fritidsinteresser eller lign..

Det er rigtig vigtigt med spørgeskemaer at have for øje, hvad man skal bruge svaret til..
Afhængig af dette, kunne det også være væsentligt for jer at vide fx om folk handler der pga. de mærker i fører, om folk kan huske bageftern hvilke mærker i fører, og om de kender/har handlet hos jeres konkurrenter, om der var produkter/mærker de manglede i jeres sortiment
Hvis de har fundet jer gennem google, vil i måske gerne vide, hvilke søgeord de har fundet jer på, var det fx fordi de søgte et bestemt mærke
I kunne også spørge om sandsynligheden for, at de vil handle hos jer igen
eller mere uddybende spørgsmål omkring service, fx "var du i tlfkontakt med os før køb - og hvordan oplevede du det"

Jeg går ud fra, i har fravalgt at have et felt med "har du i øvrigt bemærkninger til xxx.dk", fordi det er nemmere at dele svarerne op, hvis det er mere systematisk.. Men det er næsten i de felter man kan få de mest interessante svar og hvor man kan finde ud af, om der er noget man skal ændre i fremtidige spørgeskema. Fx kan det være folk skriver, "det var rigtig irriterende at i ikke havde den-der-dims i blå" eller "i det andet spørgsmål svarede jeg nok lidt forkert fordi det-der svar ikke var der". Så med mindre i regner med at sende 500 skemaer ud med det samme, ville jeg nok lave et par uddybende spørgsmål eller i hvertfald et "yderligere kommentarer" felt til sidst

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 01:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nina

1000 tak for den respons. Den var virkelig nyttig. Der er mange ting som vi slet ikke har tænkt over, så det skal i hvert fald rettes inden vi sender det ud.

 Mvh

Jacob 

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 01:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en rigtig skidt idé at bygge en survey op på 3 svar muligheder.

Rent metodologisk skal i helst have 5 svar (og endnu bedre 7) muligheder per spørgsmål (likert skala) ellers vil jeres resultater være grænsende til ligegyldige og ikke mindst være intetsigende i forhold til statistisk analyse.

Overvej desuden på forhånd at indkode nogle "ved ikke" svar muligheder hvor i har mulighed for i den senere statistiske analyse at trække de respondenter ud som ikke tilkendegiver en holdning på spørgsmålet.

Derudover kan jeg kun anbefale at i på forhånd gruppere jeres spørgsmål i forhold til de variabler i forsøger at afdække kausale sammenhænge i mellem så i rent faktisk får et brugbart datasæt til at foretage en statistisk analyse på.

Overvej desuden samtidig at muligheden for at efterprøve svarvariationen inden for hver kategori gennem cronbach alpha test for at se om en af jeres spørgsmål medførere svar der får resultaterne til at afvige (og dermed en test af om folk svare på det i rent faktisk spørger om).

I det hele taget kan jeg kun anbefale en videnskabelig metodologisk tilgang til undersøgelser af denne slags - ellers bliver resultatet ofte intetsigende eller uden reel mulighed for at sige noget omkring betydningen af kausaliteten af de enkelte variabler.

Husk desuden også at det er en fordel at inddrage nogle kontrol variabler til at efterprøve om spuriøse variabler evt. kan have en forklarende kraft der ikke afdækkes i undersøgelsen og dermed gør resultatet af undersøgelsen uklart.

Når der gik vist lidt nørd i det her - men håber det kan bruges.

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 12:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej  Ronnikc

Ja, det blev sku lidt nørdet :)

Det der med "ved ikke" muligheder vil vi helt sikkert implementere i skemaet. 

Ronnikc:

Derudover kan jeg kun anbefale at i på forhånd gruppere jeres spørgsmål i forhold til de variabler i forsøger at afdække kausale sammenhænge i mellem så i rent faktisk får et brugbart datasæt til at foretage en statistisk analyse på.

  

Der blev teorien sku for tung for mig :)

Kan du uddybe lidt mere hvad det gør ud på, evt. med et praktisk eksempel?

Hvad er det for nogle kausale sammenhænge du tænker på vi skal afdække? F.eks. om folk med en indkomst over 300.000,- er mere tilbøjelige til at handle på nettet eller hvad? 

 

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 07
Indlæg ialt: 2539
Fra  redWEB ApS Skrevet kl. 13:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jace:

Hvad er det for nogle kausale sammenhænge du tænker på vi skal afdække? F.eks. om folk med en indkomst over 300.000,- er mere tilbøjelige til at handle på nettet eller hvad? 

Simplificeret:

Hvis i søger svar på en sammenhæng mellem folks indkomst og deres tilbøjelighed til at handle på nettet men samtidig gerne vil afklare om f.eks. uddannelse eller alder kan være vigtigere forklarende variabler end deres indtægt så er det vigtigt at i gruppere jeres spørgeskema så der f.eks. er 5 spørgsmål til at afklare hver variable.

Altså handler det meget om hvordan i operationalisere de enkelte variabler i ønsker at inddrage i undersøgelsen og dermed stiller spørgsmål som reelt afdækker om folk handler på nettet pga. alder, uddannelse eller indtægt.

Det er dog ret nemt hvis i kun har en variable at undersøge (handel på nettet).

Men kort beskrevet så skal i også tage højde for om folk f.eks. handler fordi de har internet på arbejdet og det er nemt eller fordi de rent faktisk har en god indtægt eller en vis uddannelse osv. - og ved at gruppere spørgsmålene i f.eks. 5 spørgsmål i hver gruppe kan i så lave en analyse af de enkelte spørgsmålsgrupper og se om f.eks. folk med den og den indtægt svarer nogenlunde ensartet eller ihvertfald inden for en vis varians i forhold til hvad de også svare inden for andre grupper.

Derved får i mulighed for at lave nogle interne validitetstest af jeres respondenters svar og derved også muligheden for at højne den troværdighed og forklaringskraft hele undersøgelsen får fordi i er i stand til at påvise at folk med en bestemt indtægt eller alder f.eks. (eller anden gruppering) svarer relativt ensartet på grupperinger af spørgsmål, samtidig med at i kan får mulighed for at se om et af spørgsmålene f.eks. opfattes anderledes af respondenterne end af jer selv. Svarer de fleste i en gruppe f.eks. ensartet på spørgsmål 1-4 men spørgsmål falder ved siden af og repræsentere den stik modsatte holdning, så er der relativ stor sandsynlighed for at respondenterne opfatter spørgsmålet anderledes end i gør og derved også en god sandsynlighed for at besvarelserne af netop det spørgsmål kan "farve" jeres endelige resultat så det mister evnen til at generalisere og forklarer det fænomen i ønsker at undersøge.

Det var vist hvad den 25 øre kunne trække af videnskabelig metode i et indlæg.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)