Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan en blog betale sig?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 23. Dec 14
Indlæg ialt: 123
Fra  Orberg Medie Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Jeg overvejer at lave en blog til min hjemmeside https://orbergmedie.dk/ for at styrke dets SEO.
Men kan det betale sig? Langt de fleste af mine konkurrenter har ikke blogs, og der er jo en udgift i form af den tid, der skal bruges på bloggen, der kunne bruges på andre måder for at styrke SEO.
Fra Valby
Tilmeldt 12. Apr 16
Indlæg ialt: 199
Fra  WordPress-værkstedet Skrevet kl. 11:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan du kun svare på hvis du opstiller et mål holdt op mod den investering du tror, der skal til. Samt nogle alternativer. I yderste konsekvens handler det vel om at kapre kunder, og hvis du tror/har erfaring med en acceptabel ROI ved at bruge reklamer her og har budgettet til det, jamen, så siger det sig selv at det er den vej du skal gå, synes jeg. For alene det at stille spørgsmålet gør at du viser, i min optik, at en blog for dig primært er et middel til et mål. Og eftersom ROI for en blog ganske rigtigt kan være noget langsom og diffus, så skal du nok gøre det af andre grunde end kun for at få flere læsere til dit site og potentielle leads.

Så jeg kan kun sige hvad min egen erfaring er her: Jeg blogger fordi jeg har lyst først og fremmest. Det er også noget som gør at jeg føler en vis fremdrift selv i stille perioder uden kunder, fordi det potentielt kan give kunder senere, og fordi jeg føler jeg har 'gjort noget'. Det sidste er selvfølgelig ren psykologi et langt stykke hen ad vejen, men bestemt ikke uvæsentligt når det handler om at finde ud af hvad der motiverer en til at blive ved ...

Mit overslag er at måske 5-10% af mine henvendelser et givent år kommer fordi de har set et af mine indlæg, evt. en udgave af det på de større platforme, som Amino. Og det er selvfølgelig ikke alle af dem der konverterer og køber noget. Typisk kommer de fordi jeg har fanget dem med 'den lange hale' og SEO'en har ført dem til svar på et nichespm om visse Plugins, de ikke lige kan håndtere og som de gerne vil have dansk hjælp til. Jeg har endnu aldrig fået en henvendelse ved at blogge mere generelt om WordPress, i hvert fald ikke en jeg kan tracke.

Så find din lyst først og så din niche, og hold dem op mod alternative investeringer, så tror jeg du kan nærme dig et svar som du kan bruge. I den forbindelse er det nok vigtigt at selv om du 'på papiret' finder ud af at, ja, det giver mening at have en blog både for dig personligt og forventet ekstra trafik, så giv dig lov til at have en prøveperiode uden at committe helt. Hvis man lægger et regelmæssigt blog schedule (jeg gør ikke), så kan man nemlig også let køre sur i det.

Godt spørgsmål! Og held og lykke med bloggen - måske :)

Fra Valby
Tilmeldt 12. Apr 16
Indlæg ialt: 199
Fra  WordPress-værkstedet Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :

P.S. Jeg baserer mine erfaringer både på min nuværende blog som er relativt ung og en tidligere firmablog jeg havde med meget af den samme type indhold fra 2016-2019. 

Du skal i øvrigt også være opmærksom på at det kan være betydende for købsbeslutningen (eller i hvert fald beslutningen om at kontakte dig) hvis SoMe eller reklamer eller andre tiltag leder kunder til dit site (visitkort online) og finder en solid blog.

Men sandheden jo, som du nok ved, at et langt, langt stykke hen ad vejen så kommer kunder til vores brancher især via netværk der hele tiden udvider sig. Så god service til eksisterende kunder er alt andet lige den bedste investering for at gøre reklame for sig selv. Kliche, ja. Men som sagt stadig sandt IMO.

Fra Aalborg
Tilmeldt 23. Dec 14
Indlæg ialt: 123
Fra  Orberg Medie Skrevet kl. 12:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Ulrik! 

Virkelig gode svar der har styret på mig lidt på rette kurs ift. hvilke overvejelse, jeg skal have med. 

Det lyder smart at sammenligne det med andre konkrete tiltag, for der er jo også andre ting, jeg gerne vil i gang med. 

Tak! 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)