Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ideer til at fange nye kunder - Smede-virksomhed

Side 1 ud af 4 (39 indlæg)
Fra København Ø
Tilmeldt 27. Dec 13
Indlæg ialt: 311
Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Jeg søger lidt gode ideer og/eller tiltag til at skaffe nye kunder til nyopstartet smedevirksomhed.
Jeg har 17års erfaring og lige startet en lille virksomhed op med base på Østerbro og værksted i København SV. Jeg producere sådan set alt, men skal jeg sætte en specifik niche på, er indretning og custom furniture noget af det jeg er god til, både at tænke mig frem til, men også udføre.

Har jeg oprettet mig både en LinkedIn, Facebook og Instagram. Instagram er mest til "pral" når der kommer lidt af det, Facebook er mest til private og LinkedIn var tiltænkt erhvervsdelen når jeg engang finder ud af at bruge det korrekt :) Hjemmeside er også under opbygning, men kan ikke laves før der kommer materiale.
Jeg lavede et opslag på Facebook i en gruppe hvor jeg tilbød 50% på timeprisen og der kom også et par henvendelser, så det fungerede jo sådan set, men ingen af dem har endnu sagt god for at skulle have lavet noget. Jeg forventer på ingen måde at jeg får en hitrate på 100% hver gang folk skriver, men bare en smule ville da være fint.
Problemet er at jeg kan ikke rigtig reklamere uden at have noget at lave, og jeg får ikke noget at lave uden reklame :/

Hvordan ville i gribe problemet an ? Gode ideer modtages med kyshånd!

Med venlig hilsen

Christian H. Kjærgaard
CNV Smed & Montage IVS

Tilmeldt 6. Jul 11
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 22:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Er det noget der må koste noget? Her tænker jeg ift. Facebook annoncering, Google ads osv. 

Jeg tænker ikke, at du du har en masse tid til at nørde med det, så du kan starte med at smide nogle penge i annoncering.

Når din hjemmeside er færdig, så få installeret en såkaldt Facebook Pixel. Den sporer dine besøgende og giver dig mulighed for at eksponere din virksomhed for folk der allerede har besøgt din hjemmeside. 

Fra København Ø
Tilmeldt 27. Dec 13
Indlæg ialt: 311
Skrevet kl. 22:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså jeg forventer ikke at man får noget foræret gratis :) 
Så lidt må det jo gerne, men indtil der kommer lidt gang i hjulene skal det jo helst ikke koste aaaalt for meget.

Det er ude over mine egne kompetencer, men det kan man selvfølgelig nok få klaret :) Det lyder om ikke andet smart! Jeg går ud fra den pixel så gør at jeg dukker op i deres feed som reklame, eller er jeg helt forkert på den ?

Mvh

Tilmeldt 6. Jul 11
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Yes, så er Facebook og Google Ads nogle rimelig gode bud. Bare sørg for at forholde dig til den målgruppe du sætter op, så du ikke bare skyder pengene i øst og vest. 

Jeps det er korrekt. 

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1728
Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian, jeg ser at der med det samme kommer de sædvanlige SEO og internet forslag. 

Det du vil sælge er først og fremmest noget folk køber i møbelforretninger, og med din baggrund er du nødt til at beslutte om du vil være møbelproducent eller møbelforretning.

Hvis du kan noget specielt så er der møbelforretninger i hele landet som kan bruge noget specielt i god kvalitet. Du kan lave aftaler med byggefirmaer om eksempelvis at udsmykke en demo lejlighed, men ellers er markedsføring gennem boligmagasiner, dameblade, influencere....

Du slipper ikke uden om at du skal bygge produkterne enten fysisk eller digitalt så folk kan se hvad du kan. 

Et butik i butik koncept i en eller flere bedre møbelforretninger kunne være en vej. 

Tilmeldt 6. Jul 11
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 14:55
Hvor mange stjerner giver du? :

BroncofanDK:

Christian, jeg ser at der med det samme kommer de sædvanlige SEO og internet forslag. 

Der er skam ikke blevet nævnt SEO. 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 11995
Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Marcusnørgaard:
Der er skam ikke blevet nævnt SEO. 

Måske ikke men der kommer altid det sædvanlige plader om at facebook ... osv. er det eneste rigtige hvis man vil sælge noget.  Som smede virksomhed er det nok meget tvivlsom om facebook eller andre sociale medier er det rigtige valg.

Tilmeldt 6. Jul 11
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 18:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kunne være rart at høre et konkret modargument, nu hvor du er så stærk i din sag? Jeg tænker det kunne hjælpe ham?

Tilmeldt 5. Mar 20
Indlæg ialt: 225
Skrevet kl. 21:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person
Jeg havde 100% satset på facebook ads i første omgang. Dette kræver dog at du nogenlunde kender din målgruppe.
Nu du nævner du er i gang med hjemmesiden, så sørg nu for dem der laver den før den bare nogenlunde CRO optimeret. Man ser tit hjemmesider, hvor der ikke er fokus på det som der er grundlaget for hjemmesiden - nemlig salg. Nu ved jeg ikke hvor lost du føler dig når det kommer til facebook ads, men jeg havde kørt noget lignende det her:

Start med en kampagne som er optimeret efter klik til website. Fokuser på at vise hvad du kan, hvilke lækre produkter du laver osv. Start med interesse baserede annoncer indtil du har ca. 50 konverteringer igennem din facebook pixel som du opsætter på dit site. Herefter kan du begynde at bruge look-a-like audience i stedet som plejer at være noget billigere.

Når folk har vist interesse for dit site, så begynd med et retargeting flow. Ofte når det er custom produkter som det du har, så er det ikke en haste beslutning at købe dine produkter. Jeg havde kørt et flow ala.

0-7 dage vises annonce 1 som fokuserer på dine USPer og fordele ved at vælge dit produkt.
8-15 dage vises annonce 2 - anden reklame, men også med fokus på USPer og fordele
16-22 vises annonce 3 - tredje reklame med fokus på USPer og fordele
23-30 vises annonce 4 - Call to action fokus på salg
Dag 31-35 vises annonce 5 - call to action fokus på salg + en evt. rabatkode

Sørg for at køre en masse A/B tests, fjern det som performer dårligst og hold fast i det der virker og øg budgettet på det. Dog er det her jeg var startet.
Fra København
Tilmeldt 8. Jul 05
Indlæg ialt: 1738
Skrevet kl. 01:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Christian

Jeg ser det som, at du mangler noget design.

Du vil lynhurtigt kunne samle en lækker lampe, hvis du bare vidste hvordan den skulle se ud? - og så tage et billede af den og sætte på din hjemmeside/portfolio og webshop, måske endda.

Det kunne være sjovt at indgå i et designsamarbejde med dig, hvor jeg/vi designer noget og så producerer du det? :)

Mvh David

-

Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk

Side 1 ud af 4 (39 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere