Jeg arbejder p.t. på en webshop som skal sælge en speciel form for elektronik fra Kina (for ikke at røbe for meget). Jeg er dog meget i tvivl i forhold til hvordan jeg kan sikre at det CE mærke som producenten har er ægte? Hvilke erfaringer har I i forhold til at tjekke op på den slags? Andet spørgsmål: Hvis worst case den enheden går i stykker og brænder en lejlighed ned - kan jeg så sende erstatningskravet videre til producenten eller hænger jeg selv på det som sidste led i salgsprocessen?
Du kan næppe få nogen af de leverandører til at sende dig CE baggrundsmaterialet - og for visse er det China Export og ikke andet, men for andre OK - det er ikke let at vide sig sikker
Hvis en lejlighed brænder ned - eller menneske dør, er DU ansvarlig og skal erstatte/bod osv - men ja - du kan da godt -gå efter din kinesiske leverandør og se om han vil dække dine omkostninger - evt ved at føre en sag mod leverandøreren i Kina -. meeeen - det er nok en lang rejse og det ændrer ikke ved, at du er ansvarlig og står for alle omkostninger - uanset om du får Kina leverandøren med eller ikke
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Du skal tegne en produktansvarsforsikring i Danmark, hvis du importerer og sælger produktet. Det slipper du ikke for.
Du skal i det hele taget have styr på dine forsikringer, når du driver forretning og produktansvar er blot en af flere, så tag du allerede nu fat i en forsikringsmand fra eks Tryg, der kan hjælpe dig med at afdække dit forsikringsbehov, så du ved, hvad du skal forvente af udgifter hertil.
Der er mange små mellemhandlere i Kina, hvor moralen er meget lav. Handler du med en af dem, kan du ikke stole på den dokumentation du modtager eller at elektronikken indeholder de samme komponenter i hver levering, så den reelt overholder reglerne hver gang.
Du bør starte med at sikre dig at det er en reel virksomhed du handler med i Kina. Det kan du ved at finde en lokal partner, f.eks. asiabridgelaw.com, som kan lave en Due Diligence på virksomheden.
Hvis du intet hører fra sælgeren i Kina, når du spørger efter virksomhedsoplysninger til at få foretaget en Due Diligence, har du sikkert sparet dig selv for en masse problemer.
Hvis du intet har gjort for at overholde de danske og europæiske love, kan du komme i en situation, hvor en ansvarsforsikring ikke dækker.
Så hvis dit projekt er så lille, at det ikke kan bære lidt juridisk bistand, bør du sikre dig ved at handle hos virksomheder inden for EU.
Du kan med fordel besøge denne hjemmeside (https://www.ds.dk/da/standardisering/ce-maerkning/trin-for-trin), her kan du finde de præcise regler for CE mærkning af netop dit produkt. Det er som sådan ikke ulovligt at importere ikke CE mærkede produkter ligesom der er produkter der ikke kræver det, men hvis dine produkter skal have mærkning, må du hverken sælge eller benytte dem i installationer.
ER de ikke CE mærked ved ankomst, kan du få det gjort på et testcenter (herom ved jeg ikke mere) og hvis de består, må du selv påføre CE mærket., fordelen her er, at dus elv har al den dokumentation du skal bruge lige ved hånden.
Men som en anden klog skrev, hav styr på dine forsikringer først, mængden af afførring der kan ramme dig i hovedet hvis noget går galt, kan være enorm.