Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Indtægt fra SU/dagpenge mens man starter virksomhed

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Oct 19
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 2 person
Hej
Jeg er pt. i gang med det sidste år af min kandidat uddannelse og har en idé til et teknisk startup som jeg ønsker at arbejde videre med.
Det vil være muligt for mig at starte forløbet imens jeg studerer og derfor vil jeg kunne modtage SU imens. Når så jeg er færdig med mit studie overvejer jeg hvilke muligheder der vil være for at få andre økonomiske indtægter såsom SU/dagpenge/arbejde ved siden af.

Mit studieforløb følger indtil videre den normerede plan, og det vil ikke være et problem for mig at afslutte denne til normeret tid til sommer 2020. Men nu overvejer jeg om det kan betale sig bevidst at udskyde dette således at jeg også skal læse 5 ECTS i efteråret 2020.
Ifølge su.dk er man SU berettiget så længe man ikke er mere end 6 måneder forsinket. Derved kan jeg modtage SU imens jeg arbejder fuld tid på mit startup. Det vil give en indtægt på 6 x 6.166 kr = 37.000 kr.

Alternativt kan jeg måske modtage dagpenge, hvor jeg har læst mig frem til at de timer man lægger i sit startup vil blive modregnet direkte. Så hvis jeg arbejde fuldtid på dette vil jeg ikke kunne få noget. Skal jeg have det samme som ved SU kan jeg altså kun arbejde 37 - 6k/ 13k * 37=20 timer i ugen på mit startup.

Alternativt kan jeg bare play it tough og leve af min opsparing, omend det selvfølgelig altid er bedre at have flere midler til rådighed. Eller finde et deltidsjob

Så mit egentligt spørgsmål går på om nogle af jer har erfaringer med denne situation, og evt. kan bekræfte min analyse af situationen? Er der andre muligheder for at få en indkomst? Og vil der måske være en uforudset "udgift" der er større end de nævnte beløb, ved at forlænge mit studie/ modtage dagpenge i form af at det ser "dårligere" ud på ens CV hvis man ender med at skulle søge jobs/funding senere hen?

Mvh Jens
Tilmeldt 4. Mar 11
Indlæg ialt: 291
Fra  SIDWAVE Skrevet kl. 22:07
Hvor mange stjerner giver du? :

du kan ikke modtage dagpenge, og samtidig drive virksomhed.

du skal så være registreret som selvstændig, og leve af hvad du kan.

ellers skal du være jobsøgende.

det er tydeligt du ikke ved hvad du skal leve af.

hvis din opstart ikke giver penge nok, så må du finde et job, og lave dit firma ved siden af, indtil det kan løbe rundt.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46434
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:54
Hvor mange stjerner giver du? :

SU kan du have - sammen med selvstændigt virke- der er dog en grænse for indtægten hvis ikke SU nedsættes - læs om SU og selvstændig https://johnhannover.blogspot.dk/2017/06/su-og-skat.html 

Hvis du har CVR når du afslutter SU - skal du ikke regne med at kunne få dagpenge uden at lukke det firma. Du kan godt stifte firma på dagpenge og få modregning time for time/kr for kr - men har du noget i gang - vil du generelt skulle lukke det, da a kasse har svært at vurdere, at du står fuldt til rådighed. Dertil kommer, at din indtægt jo skal have gjort dig dagpengeberettiget - noget med ca 270.000 kr i bedste 12 af seneste 24 mdr - for fulde dagpenge - og det ville jo have fjernet din SU
Dagpenge på dimentant status får du ikke hvis du har CVR inden

Din beregning vil slet ikke holde.  Det er heller ikke tanken, at dagpenge skal finansiere selvstændige, SU er lidt en undtagelse, for at give studerende en god start og måske tjene penge til studiet ved arbejde ved siden af

Du kan sagtens supplere din indtægt fra selvstændig virksomhed ved job ved siden af - det kan være en stor fordel og - være med til at give evt dagpengeret siden

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Kongens Lyngby
Tilmeldt 23. Nov 08
Indlæg ialt: 174
Skrevet kl. 08:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan faktisk godt få supplerende dagpenge mens man driver virksomhed som bibeskæftigelse (hvis man har optjent retten til dagpenge). Dog kun i 30 uger. Det er langhåret, og a-kasserne driver ikke en gavebod. Der vil være krav om aktivitet. Dvs. at du skal søge job samtidig. Jeg vil mene at du får bedre vejledning hos din a-kasse end her, når det handler om dagpenge.

Hvis du overvejer at starte virksomhed mens du modtager SU, så vær meget opmærksom på hvor meget du må tjene. Mener det er omkring 10.000 om måneden. Hvis du tjener mere, kan du blive mødt med krav om tilbagebetaling af hele dynen. Men tjener du så meget er det måske ikke nødvendigt med SU. 

Var jeg i dine sko ville jeg gøre uddannelsen færdig først. Derefter finde et deltidsjob og sideløbende starte virksomhed.

Tilmeldt 29. Oct 19
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Tak for svarene. Det vil ikke være en virksomhed som genere indtægt i den første tid så kommer ikke tæt på grænsen for SU. Tak John for informationen om at A-kassen i hvert fald ikke vil godkende det hvis man allerede er i gang med sin virksomhed.

Tror også jeg hælder mest til bare at færdiggøre studiet, og så enten se om det kan finansiere sig selv eller at jeg arbejder ved siden af. Så vil jeg også have bedre muligheder for at finde et job da jeg står med et færdigt bevis.
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)