Kære Aminoer Jeg står overfor følgende, som jeg håber I kan hjælpe med. Jeg ejer to lejligheder privat og overvejer nu, at bruge overskuddet fra mit IVS til at købe en af dem ind i firmaet, da jeg umiddelbart mener det bedst kan betale sig, at eje den der, eftersom jeg personligt får skattefri gevinst af salget, samtidig med, at jeg ikke skal betale så meget skat i mit firma, da en del af overskuddet vil blive brugt til købet. Spørgsmålet er, om der er noget jeg skal tænke over i den forbindelse og om jeg må sætte prisen højere end markedsværdi, da det selvfølgelig giver mig mere ud skattefrit? (lejer lejligheden ud til 3. person i øjeblikket, hvilket vil fortsætte, så det har ikke noget med udleje at gøre) |
Søg noget ordentlig rådgivning inden du kaster dig ud i det. Der er flere problemstillinger i det, som du skriver.
Før det første, du kan ikke frit sætte prisen. Handel mellem dig og dit selskab skal ske på markedsvilkår (arms-længde). Altså hvad kan lejligheden sælges for til tredjemand. Det er ikke nok, bare at få en ejendomsmægler til at skrive et tal og så bruge det.
For det andet, køb af lejligheden vil ikke nedbringe dit overskud. Du køber et aktiv, som går i balancen. Det er kun driften af ejendommen, som rammer din resultatopgørelse. Da det er udlejning til beboelse, kan du ikke afskrive skattemæssigt på den.
For det tredje, så er salget kun skattefrit for dig personligt, hvis du selv har haft reel bopæl i lejligheden, mens du har ejet den. Proforma flytninger eller hurtig ind- og udflytning er ikke nok, til at det bliver skattefrit.
For det fjerde, hvis lejligheden på et tidspunkt skal benyttes af dig eller nærmeste familie, så er der faste bestemmelser for, hvad lejen skal fastsættes til. Hvis den faktiske leje er lavere, vil du blive personligt skattepligtig af forskellen.