Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Wordpress eksperter - hjææælp! Jeg har brug for vejledning til WP side....!

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Apr 11
Indlæg ialt: 29
Fra  Artwork by Jakob Ingvorsen Skrevet kl. 17:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er,

jeg er billedkunstner og har brug for hjælp til at få optimeret min hjemmeside og har besluttet at lave den i Wordpress i stedet for X5.

Det jeg ønsker er at få lavet den på den smartest mulige måde fra start af, så jeg ikke hele tiden skal ind og ændre themes etc. Jeg har derfor brug for en der har et overblik, som kan hjælpe mig.

Først og fremmest er min plan at lave den selv, og dernæst få en dygtig fagmand til at kigge den igennem og optimere dens tekniske SEO.

Det jeg ønsker er -

- en hjemmeside der kan vise mine malerier i et galleri hvor alle billederne ligger ved siden af hinanden i mindre thumbs

- når man klikker på det enkelte billede popper det op, og besøgende kan like, dele det på SoMe og skrive kommentarer

- hjemmesiden skal have en blog tilknyttet samme side, og blog indlæggene skal kunne deles på SoMe

- jeg skal vide om jeg skal have Wordpress Premium eller Business? Er det en fordel for mig at kunne bruge de udvidede SEO værktøjer som hører med i Business?

- jeg vil meget gerne have YOAST SEO plugin tilknyttet

- jeg vil også gerne have at siden skal kunne virke både på dansk og engelsk. Altså skal jeg kunne bruge Plug-in WPML til at oversætte. Eller er der en anden løsning? Den primære side skal være på dansk.

- jeg har brug for at finde et Wordpress theme, der virker på dansk og skal virke som portfolio for mine billeder. Altså skal det nok være et theme der allerede er oversat (for bedst mulig SEO), eller er der en bedre mulighed?

- på sigt skal WooCommerce muligvis tilknyttes – er jeg blevet anbefalet. Men da mine malerier ligger i prisklassen 5.000-35.000 er det så ikke unødvendigt med en webshop?

- jeg har pt. min hjemmeside www.jakob-ingvorsen.com hos Webdomain. Kan jeg med fordel flytte webhotel til nogle der er specialiseret i Wordpress?


Hvordan griber jeg projektet an? Hvad kan jeg smartest vælge (theme, WP business/ premium, plug-in etc. ) for at få den bedst mulige løsning?

Jeg synes themes som Milo, Dorsey og Werkstatt ser fede ud, men også dyre. Findes der alternativer?

Når jeg har sat det hele op kontakter jeg én der kan hjælpe mig i forhold til det sidste finpudsning af SEO og generelle råd om hvordan jeg tagger billederne og poster på nettet så jeg nemmere bliver fundet på google.

Det var en hel masse. Wordpress er en jungle. Håber der er én derude der kan hjælpe mig. :-)


Mvh Jakob Ingvorsen

Tilmeldt 2. Jun 11
Indlæg ialt: 265
Skrevet kl. 18:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jakob,

Det var rigtig mange spørgsmål på en gang. Jeg prøver at svare på dem alle: 

1. Du skal hverken have Wordpress premium eller business. Mit gæt er, at du har forvildet dig ind på wordpress.com - Bemærk dette er IKKE det "rigtige" Wordpress. Det CMS system som vi i daglig tale kalder for Wordpress findes på siden wordpress.org

Wordpress er som udgangspunkt gratis at benytte, hvor du nemt og hurtigt kan install det fra f.eks. en 1-click installer hos din host.

2. WPML er bestemt et fint valg. Der findes dog en masse andre alternativer som f.eks. polylang eller en Google translate "robot oversættelse". WPML eller polylang er logisk nok klart at foretrække.

3. Jeg forstår ikke helt hvad du mener med et theme "som allerede er oversat". Som udgangspunkt kommer themes med lorem ipsum tekst, hvor det er dit arbejde og skrive tekster på lige netop det sprog som du ønsker. Alle themes virker dermed som udgangspunkt til dansk... Du skal blot skrive teksterne selv :)

4. Hvor vidt om det giver mening at have webshop tilknyttet eller ej kommer an på mange ting. Der skal selvfølgelig analyseres på, om folk foretrækker at bestille online. I denne sammenhæng synes jeg ikke prisen har den store indflydelse - Ikke andet end du skal være opmærksom på betalingsgebyr hvor din betalingsløsning skal have en lille procentdel af handlen.

5. Ja, du kan bestemt flytte webhotel. Der kan være mange fordele forbundet med det, også på SEO-fronten når vi taler om teknisk SEO/hastighedsoptimering.

6-7 Synes din indgangsvinkel skal først og fremmest være på, at finde dig et theme. Du kan evt. kigge lidt rundt på themeforest.com og se om du ikke kan finde et som passer både din smag og dit budget. I forhold til plugins er det selvfølgelig at anvende dem som dækker dit behov. Du har allerede nævnt portfolio til billeder, noget billeddeling til SoMe osv. - Derudover skal der også knyttes en kommentar til dette: Vælg nogle ordenlige plugins fra day #1. Undgå alt for mange gratis plugins med dårlige ratings.... Disse kan være dårlig kodet hvilket kan skade din side mere end det gavner (også set med de SEO tekniske briller)...

Du skal være velkommen til at skrive hvis du skulle have yderligere spørgsmål eller spørgsmål til ovenstående :)

 

Fra Assens
Tilmeldt 7. Jul 13
Indlæg ialt: 161
Fra  FrontWeb - Webbureau | Hjemmesider, Webshop & Grafik Skrevet kl. 19:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jakob,

Jeg driver et digitalt kreativt Webbureau FrontWeb, hvor vi har flere dygtige designere og udviklere.

Vi kan hos FrontWeb hjælpe med du ønsker til konkurrence dygtige priser.

Vi er vant til at jonglere med digitale løsninger, så vi kan helt sikkert også hjælpe dig!

Jeg vil meget gerne høre mere om konceptet. 

Kontakt os, så kan vi tage den derfra. Vi sidder klar ind til klokken 20:30 i dag!

Hvorfor vælge FrontWeb?

Udarbejdelsen af din hjemmeside fungerer igennem et enkelt og gennemskueligt forløb, hvor vi vil tager dig i hånden hele vejen og guide dig.

Vi udvikler din nye hjemmeside i et moderne og mobilvenligt webdesign. Det er meget afgørende, at dine potentielle kunder får den optimale brugeroplevelse, uanset om kunden besøger din hjemmeside fra deres desktop, tablet eller smartphone. Din hjemmesider bliver skræddersyet dine behov.

Din hjemmeside bliver bygget i tidsvarende systemer og moduler. Som bliver skræddersyet til dine behov samt fremtidssikrede. Teknisk udarbejder vi vores hjemmesider i WordPress CMS. Det betyder, at du får en hjemmeside, hvor du let og enkelt kan administrere indholdet efterfølgende i dit kontrolpanel.

Ingen dyre bindinger. Du får konkurrence dygtige priser. Du betaler kun for, hvad du reelt har af behov.

Ps. Ring eller skriv for sparring

Forsat goddag!

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Apr 11
Indlæg ialt: 29
Fra  Artwork by Jakob Ingvorsen Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tobias, 

din hjælp er så mega god. Jeg takker mange gange, og skriver hvis (læs: når) jeg fumler rundt i det!

God weekend!

Mvh Jakob

Fra Århus
Tilmeldt 1. May 06
Indlæg ialt: 550
Fra  Webdesigner.dk Skrevet kl. 16:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Wordpress på eget domænenavn og webhotel er vejen.

Et godt tema der er oversat til dansk hedder Genesis. Det bruger jeg selv på alle mine sider og er yderst tilfreds.

Med hensyn til gallerier findes der masser af plugins til dette. At købe et galleri plugin er godt givet ud.

I øvrigt vil jeg anbefale dig at ligge din eng version på .com og da på .dk. Herved kan du bedst muligt optimere til Google.

Lav din egen hjemmeside med WordPress.
Lær hvordan du opretter en WordPress hjemmeside, markedsfører online & meget mere...

Fra Århus
Tilmeldt 9. Feb 08
Indlæg ialt: 1721
Fra  Boligadvokater.info Connect Media Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes du skal finde et firma, der kan sætte et passende tema og wordpress op for dig på et webhotel hos f.eks. Unoeuro, gigahost eller en af de andre forholdsvist billige udbydere.

Såkan du selv rode med det og få alt lavet om bagefter hos et SEO firma.

Med andre ord, sørg for at få hjælp fra et firma, der kan det hele, så du ik skal have det halve lavet om igen.

Du kan sagtens selv ligge billeder op og tekster, du skal bare lige have de rigtige retningslinjer mht. SEO.

17 års erfaring med hardcore SEO / søgemaskineoptimering - Alt fra Tier2 linkbuilding til CTR manipulation - Få en SEO ekspert på dit projekt, Læs om SEO og Connect Media

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)