Hej
Jeg overvejer at importere en speciel bil, som jeg så vil bruge som kørende reklame for Andando.dk. Tanken var at website navnet skulle stå tydeligt på bilen, så når folk så efter bilen (fordi den er lidt anderledes), skulle blive tilpas nysgerrig, så de huskede navnet og senere ville kigge på sitet.
Hvad er jeres tanker om effekten på sådan noget?
Vil det generelt give nogle ekstra besøg, eller er det minimalt hvad man får ud af det?
Er det noget der ville kunne brande et website?
Et andet spørgsmå til dette er rettet mod måling af effekten. Jeg fik tanken at skrive et til projektet oprettet webnavn på bilen, som udelukkende skulle bruges til dette formål, således at man rent faktisk kan se hvor mange besøg der kommer på sitet, udelukkende ved reklamen på bilen.
F.eks. kunne websitet der stod på bilen, være sjovbil.dk, men selve reklamen fortælle om og signalere Andando. Når folk så tastede sjovbil.dk blev de automatisk sendt videre til en underside på Andando.dk.
Hvis så sjovbil.dk ikke kunne findes ved alm. søgning på nettet (udelukket fra søgemaskiner), ville trafikken være direkte forbundet med bilens reklameværdi !!!
Er det en brugbar måde at få målt effekten på?
Eller ville det forvirre de besøgende mere end godt er?
Andre gode idéer til måling af effekten vil blive taget imod med kyshånd 
Håber at der sidder nogle med erfaring indenfor dette eller bare har en mening om dette, som kan hjælpe med lidt feedback 