Ved opstart af en mindre virksomhed er det meget svært at få sendt sine pakker til overkommelig pris. Jeg har startet helt fra brevpakker med frimærker og er nu nået over 1.000 pakker årligt. ALT for lille til at Post Nord overhovedet gider tale med mig, men jeg kan da få lov til at benytte deres systemer mod at betale næsten 3x den pris større butikker får. OK, jeg er nærig med omkostningerne, men det betyder også jeg har fået rigtig godt styr på en god løsning til meget billig pris. Den deler jeg gerne med jer: Jeg benytter udelukkende Mac og alt skal være trådløst. Ingen servere eller lignende overhovedet. Labelprinter: HP Laserjet 1210W købt for kr. 522,- Dette er en meget lille S/H printer. Ikke hurtig til at starte op, men fungerer upåklageligt. Og så kan A5 labels ligge skjult indeni med papirbakken lukket. Labels: Har tidligere benyttet etiketlageret.dk, hvor jeg kan købe 1.000 A5 labels på enkeltark (vigtigt) for kr. 560 +moms. Det giver 56 øre pr. label. Jeg har dog valgt at fravælge dem som leverandør, da de kun sender med GLS. Og jeg vil ikke længere modtage pakker via GLS. Ny labelleverandør er www.zega-labels.com i Tyskland, hvor jeg køber 2.000 A5 etiketter på enkeltark til EUR 75,70 inkl. forsendelse og tysk moms. Det svarer til 29 øre pr. label. (og jeg har ikke trukket den tyske moms ud) Fragt: Har tidligere benyttet pakkelabels.dk, der har en fantastisk velfungerende hjemmeside til køb af pakkeporte. Jeg sender udelukkende erhvervspakker og har betalt kr. 39 ex.moms op til 1 kg. Jeg ville utroligt gerne have fortsat med pakkelabels.dk, men da mængden af pakker nu er over 1.000 pr. år, så er deres pris desværre for høj. Det var meget let at lave en statistik på samtlige køb over 12 måneder, og sammenlignet med min nye løsning sparer jeg kr. 15.000 årligt. Og det kunne jeg ikke forsvare til fordel for pakkelabels.dk. Ny leverandør er coolrunner.dk Her betaler jeg kr. 29,68 op til 1 kg med Post Nord. Coolrunner har en næsten ubrugelig hjemmeside, hvis du sender mere end en eller to pakker pr. dag. og den ser ikke ud til at blive forbedret. Heldigvis har hostedshop.dk integreret Coolrunner i deres webshop løsning, og det fungerer nu, så jeg lige netop synes det er anvendeligt. I forhold til pakkelabels.dk har de dog ikke styr på deres pdf opsætning af labels. Men det kan komme til at virke, hvis du laver lidt ændringer i CUPS interfacet på din Mac. Mac er håbløs til udskrifter på flere printere, hvis det gerne skal være nogenlunde flydende at arbejde i dagligdagen. Jeg har omgået problemerne på følgende måde: E-conomic kører i Safari browseren, der udskriver via computerens standardprinter (min fakturaprinter) Hostedshop kører i Opera browseren. Opera husker den printer, du sidst har benyttet i Opera, og sådan har jeg kunnet omgå Mac'ens begrænsning ved brug af flere printere. Så Opera printer selvfølgelig på ovennævnte Laserjet 1210W. Opsætningen i CUPS er sat til "A5 Lang kant". Inde på printerens egen web-administration har jeg justeret nogle faste forskydninger, så labels kommer ud centreret. (vigtig detalje er, at labelstørrelse i Hostedshop skal sættes til "Label" - ellers vender udskrifterne på hovedet og labels kommer tomme ud af printeren) Opsummering: Printer: kr. 522 Labels: kr 0,29 Fragt: kr. 29,68 Det er til at overskue, når der skal startes en forretning op. Og lige en kommentar for retfærdighedens skyld. Jeg modtager ikke længere pakker via GLS. MEN, de fleste af mine kunder er fra det offentlige, og en håndfuld af disse nægter at modtage pakker via Post Nord. Og så benytter jeg naturligvis de alternativer Coolrunner tilbyder, også GLS. |
Med den mængde af pakket tror jeg ikke du har så mange valgmuligheder.
Umiddelbart synes jeg at pakkelabels er god til det antal pakker.
Men det virker som om du allerede har undersøgt markedet godt og regnet meget på det.
Betaler dine kunder for pakkerne? Eller er det kun en udgift?