Hej Amino.dk :) Jeg er i gang med at få opsat en webshop, som kommer til at sælge udstyr til robotplæneklippere. Jeg er på nuværende tidspunkt ikke 100% afklaret med hvilke hjemmesidefunktioner der ville være essentielle for sådan en webshop. I den anledning ville jeg sætte mega stor pris på hvis du ville bruge kort tid på at se på min hjemmeside, og komme med ideer til hvad der kunne være relevant at have af funktioner, design, funktionalitet osv. Hjemmeside: http://robo4us.heltfrabunden.dk NB: Hjemmesiden er på et enormt tidligt stadie (der er bl.a ingen produktbeskrivelser). Det skal nu blot give dig en idé om hvad jeg går efter. Håber på at høre fra dig, på forhånd mange tak! :) mvh, Lucas |
Hej Lucas,
Jeg vil først lige sige, at min oplevelse på din hjemmeside ikke er særlig positiv. Den udstråler ikke særlig meget professionelt - desværre. Den er meget standard, som blot er sat op fra et tema i Wordpress, hvilket jeg synes er synd. Især hvis du over for din kunde siger, at den er fra bunden (robo4us.heltfrabunden.dk).
Nu tænker du helt sikkert, at jeg bare siger den er dårlig, fordi jeg vil have dig til at betale mig for at lave den. Men sådan er det slet ikke, da jeg faktisk i forvejen er presset på at finde tid i min kalender. Jeg vil blot hjælpe og vejlede dig til at komme videre med noget konstruktivt kritik.
Du kan lige få et par hurtige rettelser:
- Reducér loadtiden: 5,24 sekunder. Få den under 1,5 sekund (maximum). Min egen side loader på under 0,2 sekunder og det giver altså bare en bedre oplevelse for kunden.
- Overvej om du skal slette eller re-designe anmeldelses funktionen
- Læg fokus på, at ''læg i kurv'' knapper skal skille sig ud. Jeg kan ikke engang finde dem?
- Dobbelttjek lige om den er responsive, for det er ikke det jeg oplever
Du skal være velkommen til at kontakte mig vedr. spørgsmål eller hvis du bare vil ringes op med en råd og vejledning. Det vil jeg gerne gøre gratis for dig - vi hjælper vel hinanden. Så har du lyst, så vil jeg gerne ringe næste gang jeg har en halv times tid - bare book et ''opringning'' på min hjemmeside.
Temaet: http://neighborhood.swiftideas.com
Vh. Kasper // SEDIA