Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ét eller flere søgeord pr. side? Ental eller flertal? Skjulte kategorisider?

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Aarhus
Tilmeldt 14. Jun 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 18:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino'er. Håber I kan hjælpe!

Jeg er meget i tvivl omkring min seo strategi. De ting, jeg sælger på www.lazoy.dk, kalder kvinderne noget forskelligt. F.eks. kjolerne kaldes både figursyede kjoler, stramme kjoler, tætsiddende kjoler og bodycon kjoler. Det samme med skjorterne: der søges på skjorter til kvinder, dameskjorter og skjortebluser. 

Lige nu har jeg valgt at have hhv. Figursyede kjoler og Skjorter (til kvinder) i venstremenuen, og så har jeg de øvrige søgeord som skjulte kategorisider. Altså de figurerer ikke i menuen. 

Er det den bedste løsning? Så er hver side optimeret til det ene søgeord. Men hvad siger Google til f.eks. fire sider med samme produkter, men selvfølgelig med forskellig tekst, der passer til url, overskrift, title tag og meta beskrivelse?

Eller kan jeg optimere én side til flere søgeord og så have samme chancer for at nå i top3? 

Og hvad med ental og flertal. For nogle søgeord søges der mest på ental og andre på flertal. Hvordan griber jeg det an? Skal jeg indrette url'en efter det mest søgte /figursyet-kjole eller skal jeg altid vælge flertal /figursyede-kjoler???

På forhånd tak for svar:-)

Hilsen Ulla

Fra København
Tilmeldt 28. Oct 05
Indlæg ialt: 307
Fra  OnlineBloggen.dk Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ulla

Jeg har faktisk skrevet lidt om det her: https://www.linkbuilding.dk/gode-huskeregler-keywords-soegeord/

Som udgangspunkt er det en god ide at have et brugercentreret syn på tingene, men nogle gange er Google ikke så kvik og så må man hjælpe dem lidt på vej f.eks. med to sider der egentlig har samme produkter, men målrettet forskellige søgeord.

Når man som webshop ikke er større end du er og ikke har meget erfaring med SEO vil jeg dog helt klart anbefale at du fokuserer på få sider og så til gengæld gør rigtig meget ud af dem, både ift. til tekst og links i stedet for at risikere at sprede smøret for tyndt og ikke rigtig godt noget af det godt nok :-)

Mvh. Philip fra Linkbuilding.dk - min blog om linkbuilding og online markedsføring

Fra Aarhus
Tilmeldt 23. Apr 07
Indlæg ialt: 147
Fra  Jessenmedia Skrevet kl. 20:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Hej Ulla

Du skal som udgangspunkt ikke lave en ny side til hvert "synomym" for et givent søgeord. Det gjorde man engang med SEO, men sådan er det ikke mere. I stedet skal du på en og samme side beskrive dit produkt bedst muligt ud fra de ord, du selv bruger om det, og også de ord dine kunder bruger. Dvs. på én side kan du sagtens have et fokussøgeord, som er det "primære", men du gør kun din SEO bedre ved også at beskrive produktet med andre ord. F.eks. både have "tætsiddende kjoler" og "Stramme kjoler" på samme side. Google kender "relaterede" søgeord, som brugere også søger på ifht. det primære søgeord. Så optræder de på samme side, er det et plus for din SEO. Og du kan også på samme side skifte mellem ental og flertal, også for at få en mere varieret og indbydende tekst til dine kunder. 

Men nr. 1. Skriv til dine kunder, så det giver mening. Og brug så i teksten det primære søgeord samt relaterede søgeord til det primære søgeord på samme side. 

Hos Jessenmedia tilbyder jeg udvikling og optimering af hjemmesider:

jessenmedia.dk

Fra Aarhus
Tilmeldt 14. Jun 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar begge. Fin artikel Philip.

Jeg kan godt se, at når jeg søger på skjorter til kvinder, dameskjorter og skjortebluser, ved Google godt, at det er synonymer.

Jeg er mere i tvivl med figursyede kjoler, stramme kjoler, tætsiddende kjoler og bodycon kjoler. Hvis jeg slår dem sammen på én side, vil det være muligt at ranke godt på alle fire søgninger? Jeg kan jo kun bruge én af dem i url'en og en eller to i overskrift og titel.

Hilsen Ulla

Fra 4261
Tilmeldt 14. Feb 09
Indlæg ialt: 4217
Fra  RÅD & MAL Skrevet kl. 21:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Wink

Som jeg nu forstår det er, SEO mere i dag mere et spørgsmål omkring emner. I stedet for søge ord og søge forespørgseler.

Altså vil du findes på "emnet" "billig" kan du til det knytte forskellige produkter, kategorier  m.m.

Det har jeg i hvert fald selv gjort med  https://www.google.dk/#q=billig+maler

 

Fra Aarhus
Tilmeldt 23. Apr 07
Indlæg ialt: 147
Fra  Jessenmedia Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ulla

Det er altid lidt en vurderingssag, om to "synonymer" på et søgeord er så forskellige, at de rent faktisk er to forskellige søgeord, der kræver en side hver.

Men med dit eksempel vil jeg umiddelbart mene, at i hvert fald de første 3 synonymer kan være på samme side. Bodycon siger mig ikke lige så meget, det ved du mere om :) Så jo, det vil umiddelbart være stærkere at sætte dem samme i samme tekst på samme side frem for at have dem på 3-4 forskellige sider. Og i url'en må du så bruge det ord, du mener er det primære. Måske det mest søgte af dem, kunne du tage. Du kan bruge Google Adwords søgeordsplanlægger til dette.

Mvh Jakob

Hos Jessenmedia tilbyder jeg udvikling og optimering af hjemmesider:

jessenmedia.dk

Fra Aarhus
Tilmeldt 14. Jun 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :

I har jo ret i, at det selvfølgelig er langt nemmere at vedligeholde færre sider med tekst og links, og hvis jeg kan ranke lige så godt eller måske bedre ved at have synonymer på samme side, ja så er der da ikke noget at betænke sig på:-)

Tak for svar.

Hilsen Ulla

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)