Hej seje mennesker! Jeg har i min lille enkeltmandsvirksomhed brugt følgende løsning på at have to bankkonti - en erhvervskonto og en privatkonto - når jeg bogfører i Dinero. Nu vil jeg gerne lige sikre mig, at det er en okay måde at gøre det på, selvom jeg ikke selv kan se, hvorfor der ikke skulle være det.
Jeg laver konsulentarbejde og modtager betaling kontant (eller MobilePay til min Privatkonto) efter hvert møde. Jeg har derfor ikke nogen egentlig kasse med kassesystem osv., men blot disse to bankkonti og selvfølgelig min pengepung.
Jeg har i Dinero omdøbt min konto "Kasse" til "Privatkonto", og når jeg bogfører en faktura, bogfører jeg den således på kontoen "Privatkonto" (dvs. tidl. "Kasse"). Udgifter trækker jeg lidt fra begge konti, f.eks. moms og udgifter til hjemmesider osv. fra min erhvervskonto (i kontoplanen kaldet "Bank"), og småindkøb, som jeg betaler med mit private dankort (kontorartikler osv.) trækkes fra "Privatkonto".
Naturligvis kommer erhvervskontoen til at svinde ind, når jeg kun har indtægter på min private konto, så jeg overfører lidt penge fra min Privatkonto indimellem og bruger funktionen "Flyt af penge mellem beholdninger" i Dinero. Så fylder jeg lidt ind på min erhvervskonto indimellem.
Overskuddet af virksomheden, når året er omme, regnes selvfølgelig ud fra resultater af begge konti.
Hvorvidt kunden betaler kontant eller via MobilePay registrerer jeg ikke umiddelbart nogen steder - begge dele bliver blot bogført som indtægt på "Privatkonto".
Er det nogenlunde korrekt at løse det sådan? Eller er der en bedre måde, som ikke er alt for avanceret?