Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udlejning - Kapitalafkast- og virksomhedsordningen

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Feb 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Min hustru og jeg har købt hus.

På ejendommen ligger der en cykelreparatør som lejer et værksted hele året – Erhvervsudlejning.

I huset findes en 1. sal som vi ønsker at benytte til privatudlejning de næste par år – Privatudlejning.

Jeg er helt med på bundfradraget jeg kan fratrække privatudlejningen, men efter en telefonisk samtale med Skat d.d. blev jeg endnu mere forvirret omkring kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen.

Jeg søger derfor en expert på dette område der kan opsætte et excel sheet som jeg vil kunne benytte i fremtiden.

Jeg er selv uddannet på CBS så tal og regnskaber er ikke fremmede for mig.

Jeg har forhørt mig hos flere revisorer. Desværre havde de ikke kompetencer indenfor dette felt.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :

mikber1:

På ejendommen ligger der en cykelreparatør som lejer et værksted hele året – Erhvervsudlejning.

I huset findes en 1. sal som vi ønsker at benytte til privatudlejning de næste par år – Privatudlejning.

Jeg er helt med på bundfradraget jeg kan fratrække privatudlejningen, men efter en telefonisk samtale med Skat d.d. blev jeg endnu mere forvirret omkring kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen.

Jeg søger derfor en expert på dette område der kan opsætte et excel sheet som jeg vil kunne benytte i fremtiden.

Først og fremmest skal du nok lige have styr på skatten. Først og fremmest skal du have afklaret om det faktum at du ligeledes udlejer til en erhvervsdrivende betyder at din samlede udlejning betragtes som "erhvervsmæssig udlejning"

Hvis din samlede udlejning betragtes som "erhvervsmæssig udlejning" kan du ikke anvende bundfradrags-modellen overhovedet.

 

Uanset skal du lave et lille skatteregnskab for udlejningen af værkstedet, og du skal beskattes af overskuddet herfra. Og denne beskatning kan muligvis anvendes i en VSO eller KAO, dog skal visse betingelser være opfyldt.

 

Opsætning af et excel-ark til brug for den samlede opsætning tror jeg ikke du kan få, en VSO eller KAO vil kræve fagspecifik viden herom og er ikke noget man "bare" lige opsætter. Skatteregnskabet er jo primært bare en opstilling af indtægter og udgifter, hvis du ellers er økonomisk kyndig burde du nok selv kunne løse den.

 

Jeg vil dog klart anbefale dig at opsøge en revisor, som kan hjælpe dig med skattedelen. Som tidligere nævnt en VSO kræver (efter min opfattelse) at man ved hvad man sidder med.

mikber1:

Jeg har forhørt mig hos flere revisorer. Desværre havde de ikke kompetencer indenfor dette felt.

Flere revisorer som ikke har kompetencer til VSO, KAO eller privat udlejning? det lyder meget usandsynligt i betragtning af hvor mange personer og virksomheder der anvender disse løsninger/skatteberegninger.

Har du prøvet at finde en på agera.dk ?

Tilmeldt 18. Mar 16
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 14:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Kære i to

Benyttede mig selv af muligheden af at leje et værelse ud i mit hus, og ville af den grund undersøge hvordan formalia og det juridiske var i forhold til det. Jeg blev mødt af en verden som var udoverskuelig og alt andet end gennemsigtig.

Jeg spurgte mig derfor lidt omkring og blev henvist til en virksomhed www.sapu.dk som hjælp mig virkelig meget, de kunne hjælpe mig med lejekontrakt, formidling af boliget, rådgivning i forhold til problematikker af lejeren, samt alle de andre problemer og juridiske elementer og skatte mæssige elementer der kan opstå i en sådan udlejning.

Håber i finder svar :)

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 14:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Anettemadsen:

Jeg spurgte mig derfor lidt omkring og blev henvist til en virksomhed www.sapu.dk som hjælp mig virkelig meget, de kunne hjælpe mig med lejekontrakt, formidling af boliget, rådgivning i forhold til problematikker af lejeren, samt alle de andre problemer og juridiske elementer og skatte mæssige elementer der kan opstå i en sådan udlejning.

Repræsenterer du denne virksomhed? 

 

For umiddelbart virker det ikke til du forholder dig til problemstillingen. Rådgivning omkring virksomhedsskatteordningen bør foretages af nogen som er dækket af en rådgiverforsikring herom.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47171
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper_nl:

mikber1:

Jeg har forhørt mig hos flere revisorer. Desværre havde de ikke kompetencer indenfor dette felt.

Flere revisorer som ikke har kompetencer til VSO, KAO eller privat udlejning? det lyder meget usandsynligt i betragtning af hvor mange personer og virksomheder der anvender disse løsninger/skatteberegninger.

Har du prøvet at finde en på agera.dk

Jeg ville mene det er fordi alle må kalde sig revisor - alt fra nogen der kan lægge tal sammen - til gode bogholdere - da titlen er ubeskyttet. En godkendt/registreret revisor kan klare VSO og KAO - så ja- godt råd med www.agera.dk eller feks Tonny P hos http://www.erhvervs-consult.dk/ 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 12. Feb 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 19:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Tak for alle jeres indlæg.

Jeg har fået hjælp af TJ Regnskabsservice der udarbejdede en oversigt som jeg vil kunne bruge fremadrettet.

Han har mine varmeste anbefalinger hvis der er andre der skulle støde på samme problemstilling i fremtiden og tilfældigvis falder over dette indlæg.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)