Til rette vedkommende Jeg er en ung mand, som for lidt siden kom på en ide til enten en udbygning af en eksisterende APP (ikke min), eller en helt seperat APP (min egen). Problemet opstår her, hvor jeg er ny omkring emnerne omhandlende opstart af nye projekter. - Ideens grundlag er blevet bekræftet af flere forskellige parter og jeg er ikke i tvivl om at min ide potentielt kunne være interessant og dermed være god for mange mennesker i fremtiden. Jeg har dog et lille problem: Jeg ved ikke hvordan jeg skal tage kontakt til den part, jeg vil samarbejde med og præsentere ideen, uden at de tager ideen (hvilket jeg tror de kan gøre fordi jeg ikke har patent på det og ikke kan få det på en løs ide). Kan man på en eller anden måde gardere sig mod netop dette? Eventuelt med et skriftligt dokument hvor begge parter underskriver og hæfter sig ved ikke at tage ideen hvis samarbejdet ikke fører til noget? Mit problem er nemlig at jeg i min ide (APP) er nødt til at have data fra den anden parts system for at APP'en kan fungere, og derfor er jeg nødt til at have adgang til deres data da dette er hele pointen med appen. Deres data skal i udbygningen eller i min APP føre til oplysninger for den almindelige dansker så han kan drage fordel af det. - Jeg kunne derimod også først starte med at lave APP'en med en APP-udvikler og dermed have hele platformen klar og derefter snakke med den anden part som dataerne skal indhentes fra og høre om de er interesseret? Og skal jeg starte en virksomhed for at kunne lave denne APP? HJÆLP På forhånd tak for svar, hilsen Jonathan |
Jonathanbkofoed:eg ved ikke hvordan jeg skal tage kontakt til den part, jeg vil samarbejde med og præsentere ideen, uden at de tager ideen (hvilket jeg tror de kan gøre fordi jeg ikke har patent på det og ikke kan få det på en løs ide).
Tag det bare helt rolig, du kan som udgangspunkt ikke tage patent på en Idé eller en App, og den dag den er udviklet så kommer der lynhurtigt kopier af din app hvis du får succes alligevel.
Nu fortæller du jo meget lidt om ideen og de potentielle partnere, men er det nogle udbydere af en eller anden for for service, så kan du næsten være helt sikker på at de har tænkt lidt i dine baner allerede, hemmeligheden ved gode ideer er jo netop at de ikke er revolutionerende, de er som regel logiske forlængelser af allerede eksisterende services, jeg mener über er jo ikke de første der har tænkt på at man kunne tjene penge på at transporterer folk fra a til b, osv.
Du kan selvfølgelig altid bede de potentielle partnere om at skrive på en NDA, men så tvivler jeg på der er ret mange der vil høre på dig, så hvis du vil igang med nogle af disse partnere, så skal du åbne op og fortælle dem om din idé, og bare rolig det er langt de færreste der stjæler ideer, det er jo slet ikke deres forretning, og knald gode ideer har vi jo alle masser af.
Jonathanbkofoed:- Jeg kunne derimod også først starte med at lave APP'en med en APP-udvikler og dermed have hele platformen klar og derefter snakke med den anden part som dataerne skal indhentes fra og høre om de er interesseret? Og skal jeg starte en virksomhed for at kunne lave denne APP?
Det er jo helt klart en mulighed, men inden du begynder at bruge penge her, så ville jeg lige sikre mig at jeg kunne få adgang til de data hvis jeg var dig, det er jo rigtigt trælst at stå en en app og så ikke kunne få adgang til data, så er det hele lidt lige meget.
Om du skal lave en virksomhed, det vil jeg helt klart anbefale, de ting kan du ligeså godt få på plads med det samme, det gør det lettere på sigt
//Morten