Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Patent på en idé - hvordan?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 30. Apr 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino-brugere, 

Vi er 3 drenge der har fået en idé til en app, som vi arbejder rigtigt meget med for tiden. Vi er nået til det punkt i vores process, at vi skal til at have møder med forskellige programmøre, evt. investorer osv. Derfor har vi tænkt på at tage patent på vores idé, så der ikke er nogen der stjæler den. 

Vores spørgsmål er derfor om der er nogle herinde der har erfaringer med at tage patent på en idé, og hvad vi skal gøre?

Mvh. Jonas   

Fra Aarhus
Tilmeldt 20. Mar 13
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 16:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

I kan ikke tage patent på software i Danmark.

Det i kan gøre er at få interesserede parter til at underskrive en NDA. I bør i den forbindelse have følgende i tankerne:

1. De færreste ønsker at underskrive en NDA på en ide de ikke kender, da det giver en juridisk usikkerhed på om de kan arbejde med lignende produkter i fremtiden. Hvis jeres ide eksempelvis er på et socialt netværk, vil det give komplikationer for programmøren, hvis han søger arbejde ved facebook.

2. Hvis i ikke har råd til at sagsøge er NDA'en meningsløs.

3. De færreste stjæler ideer. Udviklere lever af at udvikle software, ikke udvikle forretning.

4. Det er sjældent ideen der giver succes. Det er som regel hvordan ideen implementeres.

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 16:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Hejsa Jonas

I kan som udgangspunkt ikke tage patent på software (eller en idé). Alternativ til et patent er her en NDA-aftale (non-disclouser aggreement) - i skal dog her være klar over at der er rigtigt mange af de dygtige udviklere der aldrig ville skrive på sådan én.

Det er ikke på grund af at de vil stjæle jeres idé - det vil de ikke, det er fordi de:

1. Ofte ville skulle have deres egen advokat til at læse den igennem (og hvem skal betale for det ?)

2. Det vil begrænse den fra at tage projekter der ligner i fremtiden

3. Investorer vil ofte se det som mangel på tillid, og så er de ikke interesserede - så ligger I ikke alt frem åbent for potentielle investorer, så skal I ikke regne med der går ret længe inden at I står nede på fortovet igen.

Som udgangspunkt skal I dog ikke være så bekymrede.

De udviklere og investorer I taler med har typisk rigeligt med skuffeprojekter liggende som de selv ville kunne kaste sig over, hvis de ville lave noget selv, men deres forretningsmodel er jo netop at hjælpe 3 drenge som jer.

Dertil kommer at jeres største risiko slet ikke er at programmøren "stjæler" jeres idé - den største risiko er at i får udviklet noget som ingen gider at stjæle - eller bruge - Dertil kommer at den dag i får succes med jeres koncept, så kan i være sikker på at der er andre der vil lade sig "inspirerer" sig af det alligevel.

Anyway, Held og lykke med jeres projekt

//Morten

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan godt tage patent på software, men det er kringlet, og man kan ikke tage patent på overordnede funktioner eller hele applikationer, hvilket I sikkert tænker på med spørgsmålet.

Lad mig give et eksempel - lad os sige at I havde ideen til Instagram. I ville ikke kunne patentere Instagram app'en, men I vil muligvis godt kunne patentere den måde de forskellige billed filtre er implementeret på i softwaren.

Vær ikke nervøs for at samarbejdspartnere og investorer stjæler ideen, hvis ideen er god, bliver den alligevel kopieret så snart app'en er i App Store af andre udviklere I ikke kender til.

Men det I kan gøre, er, at tilbageholde kritiske informationer. Hvis vi bruger Instagram som eksempel igen, så kan I jo sagtens fortælle udviklere og investorer at I vil lave en billeddelingsapp, som har filtre der giver billederne et andet udseende. Men hvordan disse filtre virker, dvs. hvordan man kan lave hurtig billedmanipulation på en ressourcesvag platform (mobiltelefon), kan I jo undlade at fortælle.  

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 17:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Carsten Jacobsen:
Man kan godt tage patent på software, men det er kringlet, og man kan ikke tage patent på overordnede funktioner eller hele applikationer, hvilket I sikkert tænker på med spørgsmålet.

Det er rigtigt det er kringlet det her - som udgangspunkt kan software som sådan ikke patenteres, det der kan patenteres er den konkrete implementering, og nu bliver det så nørdet, for software skal jo køre et sted for at kunne afvikles - har I lyst til denne form for Nørderi så tag et kik her:

http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l22/bilag/3/1305059.pdf

Så jo hvis man er et firma som Google eller Apple med en juridisk afdeling, og milliarder i ryggen til at forsvarer et patent, så er det nok muligt at slippe afsted med at få lavet et.

Men for 3 unge iværksættere... ? Her vil arbejdet med at lavet og godkendt patentet nok være væsentligt mere kostbart end udviklingen af løsningen, ligesom det jo kræver at der er nogle konkrete specifikke "implementeringer" indeholdt som kunne patenteres.

Så i Danmark, for Iværksættere, der ikke er udviklere, er det at forsøge at tage patent på en idé nok ikke nogen option.

Carsten Jacobsen:
Hvis vi bruger Instagram som eksempel igen, så kan I jo sagtens fortælle udviklere og investorer at I vil lave en billeddelingsapp, som har filtre der giver billederne et andet udseende. Men hvordan disse filtre virker, dvs. hvordan man kan lave hurtig billedmanipulation på en ressourcesvag platform (mobiltelefon), kan I jo undlade at fortælle.

Da jeg går udfra at det netop er udviklerens opgave at implementerer, f.eks denne feature i dit eksempel, og den specifikke implementering der skulle foretages i app'en her - så bliver det nok mere en vanskeligt at holde ham udenfor Wink

//Morten

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Morten Hjorth Nielsen:
Så i Danmark, for Iværksættere, der ikke er udviklere, er det at forsøge at tage patent på en idé nok ikke nogen option.

Det er jeg sådan set ikke uenig i, men jeg synes også at det skal nævnes i tråden, at det er en mulighed, men at det ikke er en nem vej at gå. Enig i at det nok ikke er en mulighed for langt de fleste iværksættere.

Morten Hjorth Nielsen:
Da jeg går udfra at det netop er udviklerens opgave at implementerer, f.eks denne feature i dit eksempel, og den specifikke implementering der skulle foretages i app'en her - så bliver det nok mere en vanskeligt at holde ham udenfor Wink

Det er jeg til gengæld uenig i. Jeg har været involveret i flere projekter, hvor der ikke har været softwareudviklere involveret i at opnå software patenter. 

Fra Ludvigsen
Tilmeldt 25. Oct 09
Indlæg ialt: 373
Fra  LudvigsenPatent LudvigsenPatent - Vi beskytter din OPFINDELSE Skrevet kl. 19:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Sludder og vrøvl, software og apps kan sagtens patenteres også i Danmark, for såvidt jeres sw løser et teknisk problem på en teknisk måde. Læs om software og apps på www.eneret.dk, Jeg kan også sende min guide til software/apps patentering som opfindelse. Se mere på sitet www.ludvigsenpatent.dk

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46592
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Mogens:

Sludder og vrøvl, software og apps kan sagtens patenteres også i Danmark, for såvidt jeres sw løser et teknisk problem på en teknisk måde.

Læs om software og apps på www.eneret.dk,
Jeg kan også sende min guide til software/apps patentering som opfindelse.

Se mere på sitet www.ludvigsenpatent.dk

grimt reklame svar og mere sludder og vrøvl end nogle af de korrekte tidligere svar. Der er intet her som peger på et stykke software mede tilstrækkelig tekniks tilhør - så at kalde alle andre for sludder og vrøvl gør bare jeg siger  - stay away fra enert.dk som oversælger i den grad som reklame

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 23:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvilke af de tidligere indlæg, der er sludder, og hvilke, der er vrøvl, vil jeg ikke blande mig i. Jeg kan blot fortælle, at jeg sidste år havde en ide, jeg ønskede patenteret. Jeg havde kontakt med det, som i gamle dage kaldtes Patent- og varemærkestyrelsen. Software er sidestillet med andre 'ideer' og kan ikke patenteres i sig selv. Hvis softwaren derimod skal anvendes i et 'device', f.eks. i en mobiltelefon, for at få mobiltelefonen til at fungere på en bestemt måde, kan "device med tilhørende software" måske (!) patenteres. Så, jo, kringlet. Jeg blev ligeledes anbefalet, at et patentbureau skrev ansøgningen, fordi den i sig selv var kringlet (mit ord), og deres erfaring var, at disse havde størst succes-rate - patenter kan nemlig blive afvist... Da jeg spurgte til pris, kunne jeg selvfølgelig ikke få et svar. Jeg gik lidt på klingen og spurgte om en størrelsesorden: 5.000 eller 100.000. Jeg fik svaret, at det nærmest var det sidste. Så, yes, kan jeres app skrues ned i denne måde at anskue det på som f.eks. et device med tilhørende software OG har I midlerne, så forsøg bare, men det bliver vanskeligt. Jeg er enig med de i tråden, som siger, at I nok bare skal komme i gang uden den store paranoia. Det er ikke størrelsen (af ideen), der gør det, men gørelsen. God vind!

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 23:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ser lige, at det nu også (igen?) hedder Patent- og Varemærkestyrelsen. Se lidt af labyrinten her. Punkt 1 er at finde ud af, om patentet eksisterer - og evt. hvor. Dette er en videnskab i sig selv. Men, der er også billeder af nogle flinke medarbejdere, som måske var værd at få en sludder med.

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)