Efter mange månederes arbejde er jeg blevet færdig med min webshop, der forhandler rengøringsudstyr, maskiner og rengøringsmidler. Jeg ville rigtig gerne høre jeres ærlig mening om, hvad i synes om den. Venlig Hilsen Daniel http://cleanlab.dk |
Lidt hurtig feedback:
1. Din menu i venstre side er alt for lang. Kan du ikke lave, så man kun ser overskrifterne (Rengøringsmaskiner, Have, Vinduespudserudstyr) mm., og at underpunkterne så kommer frem når man klikker på en hovedkategori?
2. Du har aktiveret en mulighed for, at man kan bedømme dine produkter. Derfor har du en masse stjerner på forsiden (ved hvert produkt) og også inde på selve produktet. Du får nok ikke mange bruger-anmeldelser på den type produkter du sælger, så du bør fjerne det for at fjerne unødig "støj".
3. På en produktside har du både "Beskrivelse", "Anmeldelser" og "Social media". Jeg ville fjerne de to sidste.
4. Øverst på siden har du en række links (lidt for mange). Kan du evt. fjerne "Forside" og "Produkter"?
5. Når man har lagt noget i kurven kommer feltet "Betaling med rabatkode". Du kan evt. omdøbe det til "Gavekort" for at undgå at folk ringer og spørger efter hvordan de får rabatkoder osv.
6. I check-out kan man under navn/adresse skrive sit EAN-nummer. Det skal i stedet være en betalingsmetode.