Jeg har startet en youtube kanal men det virker ikke som om det er kommet særligt mange abonnemtner på den. Den er godt nok kun startet for 2 uger siden og der er kommet et fint antal besøgende på den men den er så ikke kommet særligt mange spørgsmål. Har faktisk kun fået et spørgsmål indtil videre.
så hvordan er det jeg bedst markedsfører min kanal ? Jeg har ikke gjort noget ektra for at få flere besøgende endnu... faktisk.
Men på hvilke sider er det en god ide at sætte linket til denne kanal ind? Hvilke råd kan I give mig om dette ?
Jeg har dog fået et samarbejde med denne her kanal hvor det er sådan en slags fag forening for youtubere
Her er et link til min kanal og her er et til den kanal jeg har tilsluttet mig parnered med.
Content, content og content. Jo bedre materiale du har jo flere seere og subcribers får du. Det samme en webshop sælger heller ikke noget hvis der ikke er nogen produkter :-)
Dit navn er lidt underligt synes jeg. Dit navn skal hentyde lidt til hvad du laver på din kanal. Ligesom dem der spiller computer hedder tit noget med "Gaming" and so on.
Når man kommer ind på din youtube, og går ind under dine videoer. Ligner det ikke noget jeg vil kigge på overhovedet. Jeg aner ikke hvad det er du filmer, fordi dit navn ikke passer til det, eller din overskrift til hver video.
SÅ
Hvis jeg var dig, ville jeg slette den kanal, oprette en ny, og så finde et navn som passer lidt til det du laver, så dem der søger på dig ved hvad de kommer ind til.
Dejligt med danskere der forsøger sig med youtube, jeg bruger selv youtube meget, ikke som den der laver videoer men jeg ser dem :)
Det jeg synes virker bedst er en kanal der er fokuseret på et emne, dem hvor jeg kan se at de laver indhold som jeg har lyst til at se om et givent emne er dem jeg subscriber til. Men også hvor jeg kan se at nyeste video ikke er 3-6 måneder gammel for så er den for død til jeg gider følgende den.
Så find ud af hvad du vil lave, er det fx photoshop tutorials så skal du fokusere meget på det, der må godt sidenhen komme andet indhold men jeg tror det er meget vigtigt at være fokuseret på et eller to emner og helst nogle der relaterer til hinanden.
Som JonasBirk også skriver, content.... Lav nye videoer hver dag, lav så mange du orker men de skal selvfølgelig give mening og ikke bare være skrammel du ligger på for at lave det.
Sidst men ikke mindst vil jeg kigge på om der er et marked for de videoer du laver. Jeg skal ikke kunne sige om photoshop og de andre emner du selv skriver om er nogle hvor der er marked for. Og med marked mener jeg, at der skal være nok mennesker der vil se det, til at du om 2-4 år kan leve af at lave de videoer.
Sidst men ikke mindst lav videoer om det emne du brænder for, jeg ved godt jeg skriver at du skal kigge på om der er et marked for de videoer du laver, men brænder du ikke for det du laver så går du død i det længe inden der er bare lige penge i det for dig. Men hvis det du brænder for er at lave videoer om et meget lille emne hvor du aldrig får særligt mange seer så gør det hvis du stadig vil være ok med ikke at kunne tjene penge på det.
Håber du kan bruge mit indspark til noget og god weekend herfra :)
Til at starte med vil jeg sige, at du skal beslutte dig for, hvad din kanal skal omhandle - og så fokusere på det. Lige nu har du 8 videoer. 2 af dem er filmtrailere, som du ikke selv har lavet, 4 af dem er forskellige versioner af den samme video (?), og 2 af dem er kanaltrailere, som du ikke bruger. De er i øvrigt ekstremt lange og tilbyder ikke seeren særligt meget information. Fik jeg sagt at de er ekstremt lange?
Få styr på hvordan du optager dine videoer og god kvalitet. De er i horribel kvalitet, selvom de er i HD, kan man ikke læse teksten i videoen.
Få en bedre mikrofon. Lyden er altafgørende for om folk bliver og ser din video. Et manuskript ville måske også hjælpe.
Overvej at lave dine videoer på dansk i stedet for engelsk. Dit engelske er ikke særligt godt, du holder mange lange pauser og er svær at forstå. Måske ville det hjælpe, hvis du talte dansk.
Se hvordan andre gør. Find nogle af de store kanaler inden for dit område og lær af dem.
Slutteligt vil jeg lige påpege at et YouTube-netværk intet har med en fagforening at gøre. De smider reklamer på dine videoer og giver dig en andel af reklameindtægterne. Det vil jeg ikke anbefale til et nystartet kanal, da en kanal uden abonnenter i forvejen har svært ved at tiltrække nye abonnenter. Du har brug for at så mange som muligt ser dine videoer - reklamer vil unægteligt få nogle til at springe fra.
Glem alt om markedsføring i starten. Bare koncentrer dig om at få lavet godt indhold. Kvalitet fremfor kvantitet er nøgleordet på YouTube. Til at starte med skal du bare koncentrere dig om det - senere er det vigtigt at vide, at for mange nye videoer er en sikker måde at tabe sine seere på og faktisk få færre views end hvis du lagde færre videoer op. Men det kan du kigge på, når du har fået bygget noget op :)