For at opdatere: Jeg har nu fået afsluttet min opgave på Elance og har kun positive ord tilovers for platformen. Jeg tog mig en del forholdsregler, og valgte i sidste ende et team fra Bosnien til at løse min opgave. Jeg fik i alt 25 henvendelser, hvoraf 18 af dem var fra Indien. En del blev sorteret fra på dårlige beskrivelser, hvoraf mange helt tydeligt var et auto-svar eller hvor de ikke havde læst min beskrivelse ordentligt. Andre blev sorteret fra på grund af dårligt engelsk, da det simpelthen er essentielt for mig at man har mulighed for at kommunikere ordentligt og forståeligt sammen. Opgaven blev løst til perfektion inden for den deadline som var sat. Jeg har dog helt klart lært til fremover, at det er en fordel at sætte et fast skema for hvordan projektet skal forløbe. Teamet her var primært fritidsbaseret, og arbejder kun ca. 20 timer om ugen, så det var ikke altid man kunne få fat i dem når man selv havde tid til at arbejde på projektet. Dette er dog helt klart min egen fejl, da der til opgaven kun var sat en overordnet deadline og ikke en deadline for de enkelte stadier. Jeg besvarer gerne spørgsmål til andre som overvejer at benytte Elance fremover. For mit vedkommende skal det helt klart prøves igen. |
Hejsa Brian
Fedt at høre at du fik succes med et offshore team også
//Morten