Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

2 spørgsmål angående a.m.b.a. og "fri etableringsret"

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Dec 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 01:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Goddag amino, jeg er en (fremtidig) iværksætter som har et par spørgsmål, da jeg skal starte en virksomhed op (måske endda to) på et tidspunkt inden for de nærmeste par måneder/år, da jeg har fået et par ideer ved siden af mit faste job.

1: Jeg regner selv med at starte en enkeltmandsvirksomhed, men noget mht. ejerformer har fanget min opmærksomhed.                        

Man skal være 2 til den ejerform der hedder A.M.B.A. – så jeg vil ikke kunne bruge den.

Jeg har lagt mærke til, at en A.M.B.A. har begrænset hæftelse, uden mange af de mere administrative krav som f.eks. en ApS har.

Mindre papirnusseri og begrænset hæftelse lyder i teorien interessant for mig, men her er så det jeg finder spøjst:

Hvis man er 2 personer, er der en ejerform (A.M.B.A.), som er ubureaukratisk og har begrænset hæftelse.

Hvis man er alene med sin virksomhed, er der ikke en ejerform som er ubureaukratisk og har begrænset hæftelse.

Her står jeg så og tænker: Jeg må da overse noget.

Så her er mit spørgsmål: Er det sådan at der i Danmark findes en ubureaukratisk ejerform med begrænset hæftelse (A.M.B.A.) til når man er 2+ personer, men ingen til når man fører virksomhed alene?

 

 

2: Er der ”fri etableringsret” i Danmark, så man kan etablere virksomhed i hvilken som helst kommune man vil - også en man ikke bor i – og/eller er der nogle særlige regler for dette???

Jeg skal flytte senere i år - til en kommune som er mere iværksætter-venlig (men det er ikke grunden til flytningen, det er familierelateret).

I min nuværende kommune er der dækningsafgift - i den jeg flytter til er der ikke.

Dækningsafgiften, regner jeg med, er bundet til grunden virksomheden er på – så den burde man i teorien spare ved at have ens virksomhed i en kommune uden dækningsafgift – hvilket i lyset af at dækningsafgiften her er næsten 10 promille kunne være en pæn besparelse.

Alligevel ser jeg ikke en masse tråde om, at man f.eks. kan spare en masse ved at bruge visse kommuner over andre, men det er måske bare åbenlyst at gøre det (eller åbenlyst forbudt at gøre det).

Jeg ved godt at det er 5. september der afgør hvor man beskattes, mht. kommuneskatten (af indkomst). Jeg har så lagt mærke til at det er en anden dato (1. januar) mht. f.eks. erhvervsaffaldsgebyr, ifølge     http://www.ltk.dk/typiske-spoergsmaal-om-erhvervsaffaldsgebyr#Min virksomhed er flyttet til en anden kommune. Kan jeg undgå at betale gebyret?     - så det er, må jeg antage, ikke så strømlinet et området. Så jeg tænkte lige jeg ville spørge for en sikkerheds skyld:

Er der nogle særlige regler angående at etablere sig i en anden kommune end den man bor i – og hvis ja: Hvor kan man så evt. se dem?

(Hmm, at copypaste ting fra word herind funker vidst ikke helt optimalt)

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)