Hej Amino Jeg har startet et klargøringsfirma op i Fredensborg som hedder Nordsjællands Klargøring, dette navn valgte jeg for at lave det så centralt som muligt. Min hjemmeside valgte jeg derfor at kalde www.nordklar.dk Problemet er nu at hvis folk går ind og skriver Nordsjællands klargøring på Google kommer der intet frem. Hvorfor gør der ikke det? mvh Frederik Mortensen |
Det første som jeg kan anbefale, er at tage et kig her: https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?url=nordklar.dk
Din hjemmeside svarer utroligt langsom, og den indeholder utrolig meget CSS, som sagtens kan minimeres. Alene dette punkt gør, at du ryger lidt ned hos Google fx (http://moz.com/blog/how-website-speed-actually-impacts-search-ranking) - Hvis jeg søger direkte på "Nordsjællands klargøring", som du skriver, så er siden 'dog' ranket som nr. 5 på første side. Hvilket Google benytter du dig af, .dk/.com?
Udover dette så tag et generelt kig på SEO, som kan hjælpe dig til at optimere din side. Jeg kan se, at du benytter dig af Wordpress og en masse plugins - Mit råd: ryd op i dine plugins, så der kun er de nødvendige, og anskaf dig et bedre SEO-plugin, hvis du ikke selv sidder med webprogrammeringen.
Der er mange flere ting, som du kan gøre for at komme højere op - Men heldigvis kan langt de fleste ting gøres af dig selv, uden at du skal bruge penge på konsulenter, der hjælper med SEO-optimering. Start med ovenstående først og eventuelle andre råd, der kommer på denne tråd.
Vh.
Steefan