Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Momsregler ved start af virksomhed

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Nov 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 18:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa. Jeg har igennem 7 års tid været ansat hos et ejendomsserviceselskab, og jeg står nu til at overtage det. Umiddelbart er den smarteste metode, at starte mit eget firma, og overtage 5 af kunderne (altså være ansat af mit nuværende firma), og så overtage dem fuldstændigt, når mit nuværende firma stopper. Jeg er dog meget i tvivl omkring, hvor meget jeg kan trække fra i moms.

Som jeg forstår det, trækker man alt arbejdsrelateret fuldstændigt af i moms. Vil det så sige, at jeg i sidste ende ikke skal betale en rød reje for min gulpladebil? Og det jeg kan læse omkring computere, har også gjort mig forvirret. Mit kontor bliver i mit eget hjem, men jeg vil gerne købe en computer, og bruge den udelukkende til arbejde, da jeg selv har både en computer og en ipad i forvejen til hjemmebrug. Kan jeg trække hver eneste krone af denne fra i moms? Og er det bare generelt sådan, at alt hvad man køber til firmaet, og udelukkende bruger til firmaet, skal man simpelthen ikke betale for, da det kan trækkes fra? Mine spørgsmål lyder måske dumme, men det lyder bare for godt til at være sandt, at man kan sidde og spille smart med en MacBook Air og iPhone 6 bare fordi man er selvstændig. Men jeg tager da glædeligt imod det!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46684
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:37
Hvor mange stjerner giver du? :

B33f:
Som jeg forstår det, trækker man alt arbejdsrelateret fuldstændigt af i moms. Vil det så sige, at jeg i sidste ende ikke skal betale en rød reje for min gulpladebil? Og det jeg kan læse omkring computere, har også gjort mig forvirret. Mit kontor bliver i mit eget hjem, men jeg vil gerne købe en computer, og bruge den udelukkende til arbejde, da jeg selv har både en computer og en ipad i forvejen til hjemmebrug. Kan jeg trække hver eneste krone af denne fra i moms?

Jeg synes du blander - trække fra som udgift og som moms sammen. Prøv at læse http://johnhannover.blogspot.dk/2013/12/helt-basalt-om-moms-og-skat-for.html og brug lige den tid det tager, det er skrevet til nybegyndere - og nej du har ret - skat betaler ikke det hele - men overvej at finde en ekstern bogholder til dit projekt- det er ikke så dyrt som du frygter - kan ligge omkring 500 kr om måneden ex via www.agera.dk 

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 19:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej B33f.

Velkommen til fagre nye verden af selvstændige :-)


B33f:

Umiddelbart er den smarteste metode, at starte mit eget firma, og overtage 5 af kunderne (altså være ansat af mit nuværende firma), og så overtage dem fuldstændigt, når mit nuværende firma stopper.


Jeg går ikke ud fra, at dette var et spørgsmål, så jeg vil ikke kommentere på dette. Du virker sikker i din sag.

B33f:

Som jeg forstår det, trækker man alt arbejdsrelateret fuldstændigt af i moms. Vil det så sige, at jeg i sidste ende ikke skal betale en rød reje for min gulpladebil?

Moms fungerer på den måde, at du opkræver 25% af dit salg på vegne af staten. Når en momsperiode er gået, typisk efter et halvt år, afregner du så denne moms med staten. Herfra kan du så trække de 25% moms, som andre har lagt på deres varer/ydelser. Det er måske sådan, at du har hørt udtrykket "trække moms fra". Men du skal jo stadigvæk betale for det.

Sælger du f.eks. ydelser for 20.000 kr., skal du lægge 25% moms på, når du sender en faktura, som altså således er på 25.000 kr.

Køber du en MaxPro, som du KUN bruger i forretningen, til f.eks. 10.000 kr INKL. moms, har den kostet 8.000 kr. + 25% moms = 10.000.

Når du så skal afregne moms med Skat, giver dette et plus på 3.000 kr. Hvis du vil opfatte dette, som at du kun har givet 8.000 for din computer, så fred være med det.

Hvis du tænker på, at du kan trække det hele fra, sådan så den er gratis, skal du jo tænke på, at der skal være noget at trække fra. Du har så ikke tjent de 20.000 kr., du har solgt for, men kun 12.000 kr.

Der er mange, som ikke er selvstændige, som ikke helt forstår og respekterer dette, men hvis du er nødt til at købe noget for at få din forretning til at køre, f.eks. blyanter, så har du jo ikke tjent lisså mange penge, som hvis du ikke havde været nødt til at købe dem. Du skal så selvfølgelig heller ikke betale skat af lisså meget. At nogle svage sjæle så bruger nogle af blyanterne privat, kan så forståeligt nok virke anstødeligt på "almindelige" lønmodtagere.

God vind!

Fra Hvidovre
Tilmeldt 13. Aug 14
Indlæg ialt: 2309
Fra  Financial Data Solutions ApS Skrevet kl. 20:06
Hvor mange stjerner giver du? :

IGEN et skridt efter dig, John. Du er rap på tasterne!

Tilmeldt 7. Nov 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jamen tusind tak for svar! Jeg er blevet meget klogere allerede!

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)