Jeg er en nybegynder indenfor iværksætter faget og jeg vil rigtig gerne sælge sportstøj. Problemet er bare: hvordan får jeg kontakt til en importør/producent samt en som man samtidig kan stole på? Ved ikke helt om jeg tør bare sende nogle penge afsted til kina og håbe på at få noget igen der også er i god kvalitet. Derfor søger jeg helst danske producenter. Desuden: Findes der regler for import uden CVR-nummmer, er der et bestemt antal kg man skal holde sig under? Jeg har selv designet logoer, og har en masse ideer til designs. Så det skal helst være en der kan levere begge dele, til en fornuftig pris. Til at starte på vil jeg nøjes med at bestille 10 t-shirts hjem med print, både for at tjekke kvalitet men også for at kunne dele dem ud som reklame for mit brand/hjemmeside. Jeg er på udeboende SU, så budgettet er ikke voldsomt stort, selvom jeg har en opsparing som kan bidrage til startindskuddet. Nogle der kan hjælpe mig? |
Import og produktion af sportstøj
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
- 1
Med det budget du har vil jeg råde dig til at udskyde tankerne om at importere selv og så købe t-shirtene og trykket her i Danmark. Det andet bliver nok alt for dyrt for dig i fragt og stykpris, plus du får brugt en masse tid på regler og så videre, i stedet for at få tiden brugt på at sælge og tjene penge. Der findes mange tekstiltrykkerier som kan håndtere sådan en opgave. Vi er selv et af dem, dog ved jeg ikke om vi er konkurrencedygtige i det antal. Der er også Tex-Tryk som er herinde - de har også et godt ry efter hvad jeg hører. Sørg dog altid for at få mindst 3 tilbud for prisen kan svinge rigtig meget fra trykkeri til trykkeri. Og husk at få tilsendt en prøve på den t-shirt du får tilbud på, for kvaliteten kan også svinge meget og det er derfor ikke sikkert at det er samme produkt du får tilbud på fra de leverandører du kontakter. Hav også i tankerne at du er på et fuldstændig overrendt marked hvor der nærmest starter flere op om dagen med nøjagtig samme koncept som du beskriver. Så det er nok vigtigt at du faktisk lægger mere tid i salg og marketing end du gør i designdelen, for ellers bliver du aldrig fundet af andre end dem der kender dig i forvejen. Held og lykke med det hele. Mvh Brian |
Hej Brian Tusind tak for dit input. Lige nu hælder jeg ihvertfald 100% til at starte med at bruge danske producenter, også senere hen få kontakt til udlandet hvis alt går vel, og der kommer større udbud. Nu har jeg fået kigget på jeres side og tilbud, og det passer jo rigtig godt med at i lige nu kører tilbud på løbetøj. Mht til Design er det noget der er blevet langsomt udviklet gennem de sidste lange stykke tid. Min markedsføring er faktisk det er lagt flest kræfter i, da det også er det fag jeg har haft størst interesse i at lære omkring. + Jeg samtidig føler at jeg har et godt netværk netop indenfor sportsverdenen, der kan hjælpe mig :) |
Side 1 ud af 1 (3 indlæg)