Jeg har selv prøvet at gå til en fabrik med en NDA. Jeg vil virkelig ikke anbefale dig at bruge sådan en i den situation du står i. Selv "opfandt" jeg en ret særlig emballage til proteindrikke, som skulle markedsføres og produceres igennem en større fabrik med etableret netværk indenfor både produktdesign, markedsføring og logistik. Du skal tænke på, at når du kommer med idéen om en NDA eller hemmeligholdelsesaftale, så griber de altså bolden og kaster den op igen så den gælder begge veje. Og det er ikke nødvendigvis en fordel. Det som jeg fik ud af at lægge en NDA på bordet, var: -Falsk tryghed -At jeg i al fremtid var bundet til netop denne producent, da der indarbejdedes en klausul i NDA'en -At alting nu kunne foregå i producentens tempo, da jeg var bundet til dem med NDA'en. Jeg stod med et projekt som endte med at gå i vasken fordi virksomheden var for langsom i sit arbejde, og jeg kunne ikke gå videre med idéen til andre fordi der lå en nu gensidig NDA. Udover det, så ser den slags virksomheder 400 nye idéer årligt - du behøver IKKE være bange for psykopater i lederstillinger som stjæler din idé fordi den er så fantastisk at de ikke kan lade være. Man må huske på, at det stadigvæk er dig som er ansvarlig for at drive ideen videre til noget stort, og det kan virke meget fedtspilleragtigt at komme at lægge sådan en klausul på bordet. Det bliver meget sjældent betragtet som seriøst. |
Men nu tror jeg så også at mit indlæg kommer til at handle lidt for meget om noget andet end det i første omgang var tiltænkt. Foreslår at oprette en ny debat om emnet, som jo er relevant nok