Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Folkemøde for iværksættere?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Som du sikkert ved er der folkemøde på Bornholm i disse dage. Med 'folkemøde' menes, at folket betaler for at politikere og offentlige institutioner kan møde lobbyister og kommunikationsbureauer over en kold fadøl og en hotdog.

I Nordjylland lejer de et fly, så politikerne kan komme afsted de 4 dage til en cirka pris på 7.000 pr. snude for politikerne og de ansatte, der nok skal afspadsere bagefter. Regionsrådsformanden synes hun får stor inspiration, ny viden og debatter og diskussioner hun mangler i hverdagen. Hvis Region Nordjylland i stedet inviterede vælgerne på gratis fadøl, hotdogs og debat i Nordjylland, så er jeg sikker på der ville være flere der følte sig på samme vis for det samme beløb.

På Bornholm har Vækstforum Nordjylland betalt 250.000 kroner for deres eget telt med 'debatter med regionale temaer'. Her puljer Visit Nordjylland, nogle kommuner og Universitetet også i, men beløbet er altså eksklusiv deres forplejning, som formentlig også er i størrelsesorden af 7K.

Væksthus Hovedstaden er også igen i år på folkemøde, med de andre væksthuse. Her har de i dag afholdt et debat af 45 minutters varighed med titlen 'Fokuseret Vækst - hvordan gør vi det?'. Her kan du se hvad du gik glip af. Prisen på grisen kender vi ikke, men så vidt jeg kan se, er det den eneste reelle aktivitet de laver. På andre tidspunkter kan man dukke op og spise rundstykker og småsludre.

Er der så iværksættere på folkemødet?

Svaret er nej, med mindre vi medtæller f.eks. 'Ostehandlerforeningen' eller 'Selvstændige Jordmødre'. Jeg troede først at 'Familieiværksætterne' var noget i den stil, men det viste sig at være et offentligt rådgivningstilbud om børn, der formentlig er på folkemøde, så de sikrer deres fortsatte offentlige finansiering af driften og kommende folkemøder. Altså præcis som alle andre offentlige institutioner.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 22. Jan 09
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 00:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jesper

Jeg er på folkemødet. Alle dage.

Jeg tænkte lidt som dig, at dette ikke var for folket. Det passer absolut ikke. Jeg mener afgjort at der er meget at komme efter, både som samfundsbevidst borger og som iværksætter her.

Jeg kan komme i kontakt med 10 relevante organisationer på en dag, snakke med dem, høre erfaringer osv. 

Det er en sjælden mulighed for at fortælle hvad du har på hjertet, ved at deltage i debatter.Du kan høre andres debatindlæg og fange deres kontaktinformation - fx. til forskere du ellers aldrig havde fundet.

Du kan på en dag snakke med flere ministre, ministersekretærer, MF'er, MEF'er, regionsformænd osv. Prøv at få til det udenom folkemødet. Du kan til og med opleve at de ikke blot gentager sine politiske mantraer, men lytter.

Det snakkes om vigtige temaer - for iværksættere - som borgerinddragelse, muligheder for erhverv i landdistrikter, ledelse, innovation etc. Og - det tog mig 10 sekunder at finde flere ting Væksthusene arrangerer. Spændende ting.

Slut at brok; tag til Bornholm næste gang. Smile

mvh Øyvind

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 01:08
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

sagen er vel at det som nogen her kalder iværksættere  - mindst ligeså meget er gamle sure mennesker. 

Det er vel ikke idag klart, at f.eks Amino er egentlige iværksættere. Det er vel ligeså meget gamle sure brokkere mod skat, patentdomstol, TDC og postdanmark. Jeg ser meget gerne mere samarbejde og ønske om at køre fremad, som det findes i flere af de nye ex. faceboook fora

For at det skal give mening med et folkemøde skal iværksættere kunne identificere sig med det, eller kan vi kalde til et DA møde, et Dansk Iværksætter forening møde, eller for dig , et Liberal Alliance møde

Jeg er ikke spor sikker på, at unge iværksættere 2014 føler Amino f.eks er deres område. 

God ide at samle iværksættere, men nok ret håbløst -  givet at vi er så forskellige - og helt tosset hvis det bare er for at manifestere et politisk parti eller holding eller -hvad det kunne være  -Det vi mangler - her og på folkemøder,-  er mennesker med et lyst syn på muligheder, mere end brok brok brok som er blevet fremherskende mange steder - ikke mindst hos Amino desværre

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 22:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Øjvind

OyvindS:
Jeg kan komme i kontakt med 10 relevante organisationer på en dag, snakke med dem, høre erfaringer osv. 

Det er jeg med på - og det betvivler jeg slet ikke.

Jeg ser det sådan, at man har valgt at holde et politisk møde på Bornholm. Det skal de politiske partier naturligvis have lov til. Det medfører så, at alle mulige kommuner og offentlige institutioner tager til Bornholm - angiveligt for at få inspiration eller under påskud af en kreativ forklaring/event der skal retfærdiggøre deres festivaltur.

Du må meget gerne forklare hvilke 'spændende ting' Væksthusene har lavet og hvilken relevans det på nogen måde har. Jeg kan slet ikke se der er nogen god begrundelse for at de skulle deltage - deres deltagelse er da fuldstændig på linje med enhver anden interesseorganisation, som der jo deltager i stribevis. Væksthusenes 'kundesegment' er lige netop ikke politikere, interesseorganisationer osv.

Hele sammenrendet af offentligt finansierede projekter på Folkemødet er selvforstærkende. De har fået penge til at gøre en eller anden indsats. De bruger pengene på at tage til Folkemødet, så de kan få flere penge til næste Folkemøde.

OyvindS:
Det snakkes om vigtige temaer - for iværksættere - som borgerinddragelse, muligheder for erhverv i landdistrikter, ledelse, innovation etc.

Og denne debat overlades så til nogen, der slet ingen kvalifikationer har eller har egne interesser i udfaldet. Jeg tør godt love dig at der vil være fortalere for 'Iværksætteri på skoleskemaet' (universiteter, handelsgynmasier osv.) og ingen som mener Væksthusene skal have mindre penge.

@John,

Jeg forventer en sober og personfnidderfri tone.

Men jeg er uenig med hvad du skriver. Jeg mener netop iværksættere bør deltage i en løbende debat om prioriteter, da det ellers overlades til lukkede kredse. Nu vil jeg egentlig ikke diskutere konkrete politikændringer, men jeg kunne bare kaste nogle ting - stort som småt - op:

  • Afskaffelse af affaldsgebyr. Hvorfor skal alle generes med denne ekstra skat, selvom de kun har et kontor. De skal endda betale for at blive fri. Det er ren chikane.
  • Omvendt iværksætterskat (unoterede porteføljeaktier). Hvorfor ikke skrue skattesystemet sammen, så det netop var en skattemæssig fordel for investor at investere i startups. Højere risiko, der til gengæld giver en skattefordel. Forslaget skulle naturligvis tage højde for en række pro forma arrangementer, ejerandele osv. osv, men jeg er sikker på du kan se idéen.
  • Reelle incitamenter til iværksætteri, f.eks. at Staten i en periode indbetalte 17% på en pensionsopsparing til iværksætteren af den løn han udbetalte til sig selv, ligesom Staten gør med alle sine ansatte.
  • Der er en række andre punkter man kunne gribe fat i, men jeg har forsøgt at holde mig til nogle der ikke påvirker andre og er ret målrettede.
Faktum er, at iværksættere som gruppe er næstdårligst stillet og står lige over kontanthjælpsmodtagere. Det system er ganske enkelt ikke holdbart i årene fremover. Jeg kan godt se man taler meget om iværksætteri, jobs og vækst politisk - men jeg kan slet ikke se man har andet at byde på end at poste offentlige penge ud i fonde til politisk oppotune ting 'clean-tech' og den slags.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 00:14
Hvor mange stjerner giver du? :

@ jesper  Nu forstod jeg ikke helt hvor du var uenig med mig - Jeg synes da iværksættere skal deltage i debat (og gør det) men jeg mener f.eks ikke Amino er specielt talerør for iværksættere, det er snart mere et broksted til alt man er sur over i det offentlige - og det opfatter jeg ikke som specielt vel begrundet altid. Jeg savner mere positiv debat - flere positive mulige forslag - som dine her - uden jeg har gennemgået dem i detalje.

Jeg er som enig i affaldsgebyr rammer for tilfældigt og jeg har ikke noget stort at byde på med statens der nu skal betale 17% pension - af den løn han udbetaler - (eller vel overskud i personlig virksomhed - svarer jo reelt til skatterabat) men omvendt er der jo ret til større indbetalinger for selvstændige (husker ikke procent - er det 30% af overskud der kan sættes i rate uden man binder sig fra år til år tilmed) -

omvendt iværksætterskat . noget med lavere skat på gevinst på investering i unoterede porteføljeaktier - kan vel gennemtænkes, jeg kan ikke lige se om det så ikke betyder at der skal et større kontrol apparat til (penge) og hvordan man undgår at det så også betyder at alle der har aktier i egen virksomhed (unoteret) skal ha fordelen. Uanset hvad, så er der givet masser af plads til forbedringer.

Det mit point var - eller skulle være Smile var, at iværksættere, som jeg ser det, er meget forskellige i virkeligheden lige fra skoledrenge med iphone udstyr til folk der ligefrem ansætter andre - er Troels Holck Andersen en af danmarks rigeste som har skabt bestseller iværksætter - ja det må man vel mene. Er drengen i 9 kl med salg af caps det - ja det er han da - Svær gruppe at samle om samme opfattelser

Jeg tror derfor ikke det vil nytte meget at kalde til iværksætterfolkemøde. Jeg er enig i at der bestemt er plads til forbedring - men opfatter idag Amino som et stykke fra gennemsnits iværksætteren - og med for få konstruktive tråde med forslag som dem du kommer her, frem for  den evindelige brok over skat, moms, tdc, post danmark, nemID, fagforeninger og alle selvstændiges fortrædeligheder.

Ikke at den brok ikke kan være helt retfærdig, men jeg synes den ender så vældig unuanceret vældig tit. Det kræver jeg ikke at ha ret i, siger bare, at det er sådan jeg ser den.

For min skyld gerne folkemøde for iværksættere hvis man mener at kunne finde en måde hvor iværksættere kan ha fælles fodslag.  Hvis det ender som en underafdeling af LA, eller DF eller V - så tror jeg ikke det slår igennem og den risiko er stor ved folkemøder. Så står en flok som måske i virkeligheden kun repræsenterer 15% af iværksættere, og slår sig selv og hinanden på skulderen i enighed om dagpenge til alle ny startede indtil de har indtægt, ret til SU for iværksætteri, afskaffelse af skat de første 2 år osv.

Der skal først findes en egentlig sammenslutning for iværksættere bredt - og det findes ikke som jeg ser det.

Det kan dermed så let ende i kamp mellem krævende iværksættere og så de som er etablerede og ikke trænger til unfair konkurrence.

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 22. Jan 09
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 15:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper

Er nu tilbage efter et fantastisk folkemøde.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du ikke deltager på folkemødet. Der ville du jo netop kunne få relevante personer i tale og fremlægge dine meget gode idéer. 1000 gange mere effektivt end her, hvor der ikke er beslutningskraft.

Jeg må lige erklære min uenighed med at 'clean-tech' er politisk opportunt. Det er helt nødvendig. "We MUSTleave oil, before oil leaves us"

Jesper:
Jeg ser det sådan, at man har valgt at holde et politisk møde på Bornholm. Det skal de politiske partier naturligvis have lov til. Det medfører så, at alle mulige kommuner og offentlige institutioner tager til Bornholm - angiveligt for at få inspiration eller under påskud af en kreativ forklaring/event der skal retfærdiggøre deres festivaltur.

Ja, og det at de offentlige institutioner deltager, medfører så at at alle mulige organisationer tager til Bornholm.

At interesseorganisationer og politiske partier deltager, medfører så igen at alle mulige typer borgere og virksomhedsfolk tager til Bornholm. Som mig. 80.000 mennesker tog til Bornholm i år - langt de fleste almindelige borgere.

Jeg ved ikke hvad du har imod væksthusene, men jeg synes da at de er relevante.

Heldigvis stiller så ikke kommunerne med telte - de har jo alligevel intet interessant at byde på. ;-). Den eneste kommune som hade telt, var Holbæk (og noget samarbejdshalloj fra Kalundborg). Holbæk fortalte om et borgerinddragelseseksperimentarium. Man KUNNE jo håbe på at de øvrige kommunerne lod sig inspirere. Men de fleste borgmestre jeg hørte i debatter, var mest optaget af at lukke skoler og ødelægge lokalsamfund. :-(

Væksthusenes program:

http://kalender.brk.dk/event/list?publisherName=V%C3%A6ksthusene&submit=yes#p1

Jeg interesserer mig meget for FabLab, så jeg synes det var spændende.

mvh Øyvind

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46435
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:21
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg tror også - hvis man skal ha noget der ligner indflydelse, så skal man benytte sådanne fora som Bornholms folkemøde indbyder til. Stadigt opfatter jeg ikke iværksætter som særligt ens underligt nok men vist må Bornholm være en mulighed, både for indflydelse og for selv at få noget ind i lyttebøfferne

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 16:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg har svært ved at se det folkelige i iværksættere, - endsige anerkende at iværksættere skulle have specielle samfundsskabte problemer.

Iværksættere har aldrig haft det nemmere når det kommer til at etablere en virksomhed. Det gælder for både de offentlige formalia, men også når det kommer til erhvervelsen af viden. Læg så oveni, alle de muligheder der ligger i vores deltagelse i EU samarbejdet.

Problemet ligger efter min mening i vores dannelse, - eller mangel på samme. Vi peger rask væk til højre og venstre, og argumenterer med at man i USA gør sådan, i Polen dit, og i Kina noget andet. Vi plukker ting ud af deres kontekst, og er så frække nok til at påstå at Danmark er noget lort.

Hvis en arbejdsgiver hyrer medarbejdere med 10-12 års skolegang til at putte spyd op i numsen på kyllinger, kunne man da kun håbe at virksomheden flytter til udlandet. Sikket et spild af vores resourcer!

Jeg savner mennesker der giver sig tid til at sætte sig ind i tingene, og istedet for at brokke sig kommer med konstruktive forslag til hvordan vi kan udnytte vores danske resourcer bedst. Det bliver bare aldrig særligt folkeligt!

Så ingen iværksætterfolkemøder til mig, tak. 

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Ejvind og andre.

Jeg er helt uenig i præmissen. For det første er det f.eks. ikke min opgave at tage til Bornholm som privatperson for at fortælle mine egne anekdoter og håbe det bliver til politik en dag. Tydeligvis er jeg i 'konkurrence' med nogle modtagere af offentlige skattekroner, der i stedet kommunikerer, at de skal have flere af dem.

Prisen for et telt har jeg hørt er 4-doblet i år, så det koster 60.000 kroner pr. dag. Jeg synes rent ud sagt det er et grotesk beløb. Når offentligt finansierede organisationer bruger den slags penge + alt det øvrige, så er det naturligvis fordi de forventer at disse penge tjener sig ind i form af flere bevillinger.

Nu er det ikke klart om det er en insinuation til mit indlæg, men jeg synes I falder i kategorien over folk der brokker sig. Jeg laver et indlæg hvor jeg problematiserer hele Folkemøde repræsentationen - I synes Folkemødet er godt/bedst? Og at det ingen mening giver, at Iværksættere organiserer sig politisk, fordi iværksættere er forskellige?

Lad mig tage en anden konkret problemstilling, som jeg finder særdeles relevant, men ikke har været repræsenteret noget sted på Folkemødet.

Læs: Man skider da på selvstændige

Hvor 30.000 selvstændige, mere end hver 7., i Danmark har en lavere disponibel indkomst end folk på kontanthjælp. "Intet problem", siger regeringen. 

Tallet afspejler i sagens natur, at gevinsten ved at være selvstændig i Danmark er stærkt begrænset. Jeg ved ikke om jer der skriver selv er selvstændige(?), men tydeligvis køber denne gruppe ikke et telt på Bornholm til 60K. Med en gennemsnitsløn i Væksthus Hovedstaden på godt 50K/md, så er det nok ikke deres offentligt ansatte man skal forvente tale disse selvstændiges sag.

At spyd i røven på kyllinger bedst udføres i udlandet er jeg helt uenig i. Vi er ikke Saudi-Arabien, hvor vi kan betale alle andre til det kedelige arbejde. Det siger sig selv det ikke er bæredygtigt at få udlændinge til at udføre alle ufaglærte jobs i/uden for Danmark og samtidigt betale de danskere, der (kun) er kvalificerede til disse jobs passiv forsørgelse, som samtidigt overstiger lønnen til udlændinge.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Tilmeldt 20. Nov 12
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunne det ikke være en mulighed at man ganske enkelt lavede et Event med og for Iværksættere. Jeg har en dobbeltdækkerbus som fungerer som Café med på Folkemødet næste år og stiller gerne bussen til rådighed for et Iværksætterforum/Event. Man finder vel næppe et bedre forum til at sprede sine synspunkter og arbejde for sin sag.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)