Headhuntet til job og ejerskab

Hej med jer.

Endelig fandt jeg et sted at kaste alle mine spørgsmål hen.

Jeg blev i oktober headhuntet til et job i et mindre firma, jobbet er som ingeniør.

Firmaet har siden dens begyndelse i 87 lavet et ene fine overskud efter det andet, for 4 år siden blev stifteren af firmaet købt ud af en medarbejder som havde købt dig ind 25% - 50% også 100% og er i dag ene ejer.

Men som i nok ved så går der uhyggelig meget af ens fritid med "jobbet" som selvstændig, og det er så her jeg kommer ind i billedet.

Jeg var ansat i et andet Større firma hvor jeg havde det som blommen i et æg, men jeg havde altid ønsket mig at blive lidt mere end medarbejder. jeg havde en god løn, firmabil osv.

Meen så blev jeg tilbudt at blive medejer af dette firma, jeg kendte det ind og ud, da jeg tid havde hjulpet med løsningsforslag (på privat basis) da den gamle ejer var en ven af mine forældre.

Den nuværende ejer og jeg mødtes flere gange for at få tingene på plads omkring skiftet og det videre forløb. vi aftalte bla. pris på de 25% af firmaet jeg skulle købe efter 1 års ansættelse. arbejdsindsats osv.

Dagligdagen har fungeret perfekt indtil i dag, hvor han kommer og fortæller mig at han ikke syntes at jeg er dygtig nok til mit arbejde, jeg har pt. solgt og projekteret 3,1 mill. hvor han pt. "kun" har solgt for 1.7 mill, til allerede kendte kunder hvorimod mine er lavet op opsøgende arbejde.

så jeg fik at vide at jeg skulle begynde at møde 1-1½ time før og lave mere hjemme.

Så her kommer mit spørgsmål, hvor langt syntes i at jeg skal strække mig, for jeg ved at rækker man en lillefinger så flår han armen af.

I mellemtiden er min gamle arbejdsgiver kommet på banen og har tilbudt noget ligende, som jeg lidt overvejer, bum bum, jeg er ikke bundet af en klausul endnu.

På forhånd tak 

Claes.

det er ret vanskeligt her at vide om du arbejder nok eller ej - men det lyder jo normalt som et job hvor der skal tages far, men også hvor man selv i en vis grad tilrettelægger arbejdet. Bare det at han ikke er tilfreds med dig er jo surt, og har I en aftale der gør, at du kommer til at bestemme noget med 25% for ellers kan det jo næsten være det samme

Personligt tog jeg samtale med den gamle arbejdsgiver hvor du selv følte du havde det som blommen i et æg

vh John H

Når du nu har to gode muligheder, så kommer det jo også meget an på, hvad du ønsker.

Men hvis du gerne vil blive i det nuværende, så bør du tage en snak med ham om, hvad hans forventninger til dig er. Det kan jo hjælpe at tale om det.

Hvis det ikke fører til noget eller at han er alt for krævende, så må du jo så tage imod det andet tilbud. Det ville være dumt at bruge sin tid på et samarbejde aldrig bliver godt og en partner, der aldrig bliver tilfreds.

Du skal konfrontere ham og spørge ham hvad præcist hans problem med dig er? Hvis du ikke er bundet af en klausul (dvs., I har ikke en skriftlig aftale?), er der ingen grund til at spilde mere tid på ham. Han lyder som en de personer, der ikke kan tåle at en medarbejder er dygtigre end ham og så leder efter ting han mener at kunne sætte fingeren på. Det holder ikke i længden, du kan lige så godt få "territoriet pisset af" overfor ham, og i værste fald, så har du jo dit gamle job.  
 

Livet er for kort til dårligt samarbejde- hvem ved hvornår ens dage er talte, det kunne være i morgen, at det var slut :)