Hvis et næsten identisk produkt allerede eksistere, så kan du ikke få patent da "nyhedskravet" ikke er opfyldt.
Det er meget firkantet. For det første består et produkt ofte af flere patenter. Produktet er derfor kun beskyttet i de patentkrav patentet/patenterne indeholder, altså en beskrivelse af beskyttelsesomfanget og ikke nødvendigvis hele produktet. Hvis der allerede findes patent på produktet kan du nærlæse de krav, og se om der ikke er en måde hvorpå du kan omgå de krav, så det du laver adskiller sig fra de eksisterende krav. Dermed kan du godt få nyhed på dit produkt og få et patent. Selvom det ligner et eksisterende produkt. Hele beskyttelses ligger i kravene - ord.
Hvordan finder du så eksisterende patenter. Det gratis søgeværktøj hedder http://www.espacenet.dk/ , det er forholdsvist komplekst hvis du ikke er vant til at arbejde med patenter. Men du kan lave en "smartsøgning" efter virksomheden og se om de står som ansøger ved nogle patenter, eller efter direktøren fra virksomheden, eller en udviklingschef, ingeniører osv. hvem der nu kunne stå som opfinder på patentet.
Patentverdenen er meget kompleks og det er svært(umuligt) at undgå, at benytte patentagenter. Jeg vil klart anbefale at i snakker med dem. De har professionelle værktøjer og har helt sikkert forslag til hvordan i omgår eksisterende patenter. Det skulle undrer mig om ikke et indledende møde er gratis.