Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger partnerne til at forbedre folkeskolen!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Brønshøj
Tilmeldt 7. Jan 10
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Fra august 2014 træder den nye skolereform i kraft. Skolereformen indeholder et tiltag om 45 minutters fysisk aktivitet/bevægelse hver dag. Vi ved lærerene har travlt og eleverne skal motiveres.

Vi sidder derfor med følgende problemstilling:

”Hvordan laver vi et redskab, der letter lærerens arbejde i forbindelse med at imødekomme tiltaget om ca. 45 minutters fysisk aktivitet/bevægelse i løbet af den skemalagte undervisning hver dag og samtidig sikre, at dette redskab motiverer og fremmer den enkelte elevs læring”

Redskabet til at løse den ovennævnte problemstilling er en mobil applikation med tilhørende hjemmeside. Applikationen skal indeholde en lang række opgaver, som er specielt udviklet til at kombinere fysisk aktivitet og allerede kendte læringsaktiviteter. Endeligt skal applikationen udnytte de allerede eksisterende funktioner såsom lommeregner, gps, stopur etc. så behovet for andre værktøjer minimeres.

Hjemmesiden skal fungere som et forberedelsesværktøj til læreren, særlig henvendt til den lærer, som måske ikke har den største tekniske kunnen.

Vi har ideen og er i gang med at udarbejde forretningsplan samt prototype. For at dette projekt skal blive en succes, skal vi have flere folk med på holdet. Vigtigst er, at alle skal synes, at projektet lyder spændende og ønsker at ændre den måde undervisningen i folkeskolen foregår. Det skal gøres sjovere for eleven og lettere for læreren!

Vores team består to personer midt i tyverne, og vi har allerede kontakt til flere eksterne sparringspartnere(heriblandt flere folkeskolelærere). Den ene af os studerer i øjeblikket humanfysiologi v. Københavns Universitet og skal fra sommer skrive speciale om hvordan fysisk aktivtet kan fremme en motorisk indlæring. Den anden af os studerer Medieproduktion og Ledelse v. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vi brænder begge for iværksætteri og drømmer om en dag, at starte vores egen virksomhed.

Vores programmeringsevner er særdeles mangelfulde og derfor søger vi hjælp fra nogle af jer super kompentente mennekser, som vi ved gemmer sig derude. Derudover må en eventuel samarbejdspartner gerne besidde flere af følgende kompetencer:

- Salg/markedsføring(BtG)

- Mobil-applikations udvikling

- Webudvikling

Vores overordnede mål er ikke det økonomiske potentiale der helt åbenlyst ligger i projektet, men i højere grad at gøre folkeskolen bedre, både for eleven og læreren. Derudover er det vigtigt for os begge, at vi lærer en masse i forbindelse med projektet.

På baggrund af ovenstående mål, vil den økonomiske andel som udgangspunkt være ligeligt fordelt mellem partnerne.

 Har ovenstående din interesse og vil du høre mere, så send mig en PM eller mail på mail@kasperbuch.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)