Vi er en forening i Ballerup Kommune for Førtidspensionister og folk der er sygdomsramte - og måske er på vej til enten førtidspension, flexjob eller job med løntilskud.
Vi er nystartede og mangler nogle gode ideer til hvordan vi kan få økonomisk støtte fra personer eller firmaer som ikke er medlem af foreningen, men som alligevel ønsker at støtte foreningen. Vi har muligheden for at oprette et specielt støttemedlemsskab med nedsat kontingent.
Men måske vil det være nemmere at bruge et donate Wordpress plugin på vores hjemmeside? Tanken er at dem som så ønsker at støtte foreningen kan klikke på et "støt os" logo og så direkte kan indbetale til vores kontonummer.
Er der nogen som har kendskab til et godt wordpress plugin som kan bruges eller er det kun Paypal som kan bruges i forbindelse med et plugin? Måske er det nemmeste bare at skrive en god tekst og så skrive vores kontonummer?
Vi har en speciel Sponsor side på vores Wordpress site. Gode ideer modtages med glæde - hvis der sidder nogen med forenings- eller sportforenings erfaring i hvilke plugins - eller andet som med fordel kan bruges på en sådan Sponsor side.
Kræver de fleste sponsore at deres reklame ligger på forsiden? Det skæmmer jo sitets udseende, men kan vel være nødvendigt. Jeg tror ikke rigtig på Adsense. Annoncerne ser et nummer for gyselige ud.
Jeg så Martin Thorborgs gode video om MobilePay. Nu har jeg ingen smartphone der kan bruge apps. Men er det monstro noget vores forening kan bruge når vi får købt en iphone eller Android?
Alle kommentarer er velkomne.
NB ! Er der nogen som lytter med her og bor i Ballerup - og som er blevet interesserede i foreningen - kan jeg fortælle at vi afholder Generalforsamling den 26. marts 2014 kl.14 på Tapeten. Se mere på vores hjemmeside: