Hej! Jeg er ved at opsætte en shop i magento og ønsker at benytte en fast fragt. Det har jeg fået sat op, og det virker også... nogenlunde. Da fragten er fast vil jeg gerne have den vist i min Onepage checkout, før kunden overhovedet indtaster noget. Lige nu står der bare at den fulde adresse skal indtastes før fragten kan beregnes: Som det er lige nu vises den faste fragt først når der er indtastet noget i Postnummerfeltet. Se nedenstående billede. Det behøver ikke engang være et rigtig postnummer. Et bogstav er nok. At indtaste noget i de andre felter har ingen effekt. Jeg håber nogen kan guide mig retning mod en løsning :) Venlig hilsen Esben |
Hej Esben
Desværre ser jeg ingen nem og pæn løsning på dit problem!
De fleste (hvis ikke alle) Onepage checkout moduler henter først fragtmulighederne efter at postnummer og land er tilstede i leveringsadressen (eller faktureringsadressen hvis de to er ens). Dette sker af hensyn til de muligheder Magento tilbyder for at begrænse fragtmuligheder til forskellige lande/postnumre. Selve hentningen sker normalt med et Ajax kald, dvs. via noget javascript der bliver kørt når du har indtastet noget i postnummer feltet.
Dette betyder at hvis du vil have dit Onepage checkout modul til at hente leveringsmetoderne før, skal du ændre denne opførsel via noget custom kode, hvilket igen vil påvirke alle andre fragtmoduler du kunne tænkes at installere i fremtiden. Dette er ikke "pænt"!
Mit bedste bud er at du muligvis kan lave et lille hack, ved at tvinge Onepage checkout modulet til at foretage et Ajax kald umiddelbart efter checkout siden er hentet. Dette ajax kald skal så opdatere den html der indeholder fragtmodulerne: Jeg tænker noget a'la:
window.onload = function () {
//Fiktiv ajax kald, med et fiktivt postnummer her
})
}
Hvordan selve ajax kaldet skal se ud, må du læse dig frem til ud fra den eksisterende javascript kode.
Håber du finder en brugbar løsning og rigtig go' vind med shoppen
- Kasper