Hej Har diskuteret med min far om Roskilde festival er nonprofit organisation. Han mener nej, da de rent faktisk generer et overskud også selvom de bruger det til velgørenhed. Er det korrekt? Eller hvordan hænger det sammen? |
Om Roskilde Festival
Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival og har eksisteret siden 1971. Vi er en non-profit organisation, der består af ca. 50 fastansatte og tusindvis af frivillige.
Frivillige
Under selve festivalen vokser antallet af frivillige, ulønnede medarbejdere til ca. 32.000, som enten arbejder i festivalboderne, bygger scener, passer på folk, telte og biler eller andet. De fleste af de frivillige kommer fra områdets kultur- og idrætsforeninger. Hovedparten af boderne, som er opstillet på festivalen, tilhører foreninger. Det er bl.a. deres ansvar at sørge for mad- og drikkevarer. Det er alle boderne med hver deres særpræg og alle de frivillige fra foreningerne, som er med til at skabe den helt unikke, intime stemning, som festivalen også er kendt for.
Non-profit forening bag festival
Foreningen Roskilde Festival er arrangør af Roskilde Festival. Foreningens formål er at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge samt at støtte humanitært og kulturelt arbejde. Foreningens arbejde er uafhængigt af partipolitik og har ingen geografiske grænser.
Foreningens bestyrelse består af seks medlemmer, som vælges på den årlige generalforsamling.
Foreningen har ansat en CEO, Henrik Rasmussen, der sammen med en direktion står for den strategiske ledelse. Direktionen består ud over Henrik Rasmussen af Rikke Øxner og Signe Lopdrup.