Jeg overvejer at opstarte webshop/hjemmeside, og søger derfor råd og vejledning gennem jeres erfaringer! Det vil primært omhandle håndlavede smykker (på hobbyplan) så er ikke udkig efter dyre fancy løsninger, men noget simpelt og lige-til (og gerne billigt). Jeg har ikke en pind forstand på IT, og mange af indlæggene herinde er sort snak for mig, så det skal været meget brugervenligt Jeg har indtil videre set mig lidt lun på Bricksite.com, så vil høre om nogle af jer har erfaringer derfra? Forslag til andre steder modtages med kyshånd, gerne steder hvor man kan se en demo! Har set lidt på one.com og clichehosting.com, men blev ikke umiddelbart overbevist. Vil helst undgå mulighed for dankortbetaling, da jeg ikke forventer et stort nok salg til at det kan betale for den løsning (selvom jeg selv foretrækker kortbetaling fremfor bankoverførelser når jeg selv handler på nettet). Jeg er stadig i fuld gang med spekulations- og overvejelses fasen, så søger alle de indput jeg kan få for at tage en beslutning. Er studerende, så det er begrænset hvor stort et omfang shoppen skal have/kunne få. På forhand tak for hjælpen Michelle |
Umiddelbart ser Bricksite.dk fin og billig ud. Gratis hjemmeside og webshopmodul for 199 som et engangsbeløb.
Men som regel følger der med markedsføring om "Gratis hjemmeside" dyre abonnementer eller andre uforudsete udgifter. Om det også er tilfældet her skal jeg ikke kunne sige. Men før du køber skal du undersøge hvordan en sådan webshop administreres for eksempel. Som jeg læser det har du ikke selv umiddelbar forståelse for opsætning af hjemmesider mm. så med mindre der følger et CMS-system med en webshopløsning skal du betale bricksite.dk hver gang du eksempelvis skal have nye varer på siden. Igen ved jeg ikke om det er tilfældet men det er noget du skal undersøge før du bestemmer dig for den løsning .
Desuden skal du være opmærksom på at du med bricksites løsning ikke har meget plads på din hjemmeside (25mb) og det er derfor begrænset hvor mange smykker (med billeder osv) du kan have på din side. Mere plads kan selvfølgelig tilkøbes.