Hejsa! Jeg har en lille webshop, og bruger i den forbindelse Dinero til regnskab. Indtil videre opretter jeg bare en faktura under salg, men nu fik jeg kigget i deres guide, og der står man skal ind under øvrige billag, og gøre det den vej igennem ( http://www.amino.dk/groups/dinero_project/pages/hvordan-bogf-248-rer-jeg-et-salg-uden-at-lave-en-faktura.aspx ) Men hvad vil være mest korrekt, bedst og nemmest? Nu jeg bruger Paypal og Ewire som betalingsmuligheder, så kan jeg vel, hvis man gør det gennem øvrige billag, trække betalingsgebyret fra, allerede når man taster en ordre ind, så det kommer til at stemme på den måde? DBH |
Bogføringen kan udføres korrekt, både ved at bruge fakturamodulet og ved at indtaste salget i kassekladden. Det sidste er det hurtigste (under forudsætning af, at kunden allerede har fået en faktura gennem webshoppen), men hvis du har det godt med den metode, du bruger, og du kan se, at regnskabet - herunder momsafregningen - bliver korrekt, så kan du godt fortsætte med din egen metode.
Du kan også få et korrekt skattemæssigt regnskab ud af at trække gebyrerne fra inden ordreindtastningen, så du snyder ikke nogen ved at gøre det. Men det er ikke den helt rigtige måde at gøre det på: Det vil være bedst, hvis du får omsætningen og gebyrerne skilt ad, så det tydeligt fremgår af dit regnskab, hvor stor en omkostning, gebyrerne udgør. Det hedder bruttoprincippet og er et af de grundlæggende principper for god bogføringsskik.
Dbh.
Anette Sand