Hejsa alle sammen Jeg vil skrive til nogle investorer herinde, men er meget i tvivl om hvad jeg skal skrive, for at det lyder ordenligt.. Jeg ved ikke hvor personlig eller professionel man skal være.. Jeg har brygget denne tekst sammen og vil meget gerne høre feedback på, hvad jeg skal udelade eller om der mangler noget bestemt info.. Der udover er jeg selvfølgelig i gang med at udarbejde en forretningsplan.. På forhånd tak.. Hej Jeg er en ung kvinde på 26 år. Fra jeg var helt lille pige, har jeg lavet mange kreative ting, som broderier, decoupage, kort, malerier og mm. Da jeg fik min søn i september 2008 begyndte jeg at lave en personlig barnets bog til ham. Dette blev starten på drømmen om min egen virksomhed og nu ønsker jeg brændende at tage springet og starte en webshop. Jeg søger kapital til opstart af webshop, med salg af: - Færdige julepakkekalender. - Færdige broderier - Barnets data broderier - Personlig barnets bog. - Scrapbøger (bryllup, konfirmation mm) - Billedrammer med pynt. Du er meget velkommen til at tage et kig på mine produkter på min midlertidige hjemmeside/webshop mitkreativeliv.dk Jeg håber at du vil finde mit arbejde interessant. |
Der findes ikke en facitliste, nogen kommer langt med at beskrive hvordan de brænder, men jeg synes du mangler noget om hvad du forventer - hvor mange penge - til hvad - har du en færdig forretningsplan, et budget inkl. likviditetsbudget på et eller andet niveau osv. + hvad byder du ind med - skyder du selv penge i, hvor meget tid, er det aftenarbejde eller går du all-in osv
Læs også godt igennem for slåfejl (jeg er uofficiel dansk mester i dem ) ex Færdige julepakkekalender er julepakkekalendere
Det er småting, men alt tæller. Projektet fejler i alle fald ikke noget - se evt lidt her om INVESTORANSØGNING eller se amino kapital hvor Martin Thorborg vist også har skrevet lidt om hvad en god ansøgning KUNNE indeholde. KUNNE fordi det også gerne må være individuelt og gerne må lyse af "brænder for"
vh John H