Håber emnet er placeret i den rigtige kategori. Vi overvejer at ansætte en flexjobber, og har fået den opfattelse at vi f.eks skal udbetale alle 37 timer pr arbejdsuge derefter evt. af få refunderet 50% eller 66% igen. Emnet vi her snakker om kan arbejde max. 16 timer pr. uge. Vi vil få 2/3 del af lønnen refunderet, men ikke af de reelle arbejdstimer men af hele lønnen som flexjobberen skal have. For ikke at misforstå dette forhold ønsker jeg venligst bekræftet: Vi udbetaler 37 timer à f.eks 120 kr = 4440 kr/uge incl. feriepenge og evt. pension. Vi får derefter 66% retur = 2930 kr. Reel lønomkostning er så: 4440 - 2930 kr = 1510 kr. Disse 1510 kr deler vi med de reelle 16 timer flexjobberen er på arbejde hvilket giver en timeløn på 94,37 kr. Hvis dette er korrekt beregnet, forstår jeg ikke sammenhængen, idet det så ville være bedre at ansætte en arbejdskraft som reelt arbejde de 37 timer i ugen mod en "ekstra omkostning" på forskellen mellem de 94,37 kr og op til de 120 kr. For at opnå besparelsen må vi undvære medarbejderen i 21 timer pr. uge og acceptere den nedsatte arbejdsevne.
Jeg hører meget gerne fra jer. På forhånd tak. Venlig hilsen Jørgen Ries |
Hej Jørgen,
Nu er det temmelig længe siden, at jeg har arbejdet med flexjobbere, men jeg mener at din udregning er korrekt. Dog tror jeg ikke du får noget refunderet i forhold til feriepenge og pension.
Flexjobordningen er efter min mening en rigtig god ide, men desværre er der sjældent tale om nogen økonomisk gevinst for arbejdsgiveren. Men i nogle situationer, får arbejdsgiveren en rigtig god situation. Hvis f.eks. flexjobberens sygdom/handicap ikke har den store indflydelse i forhold til det enkelte job. Man kan f.aks. godt være et regsskabsgeni, uden at kunne arbejde 37 timer om ugen.
/skou