flexjob m.v.

Håber emnet er placeret i den rigtige kategori. Vi overvejer at ansætte en flexjobber, og har fået den opfattelse at vi f.eks skal udbetale alle 37 timer pr arbejdsuge derefter evt. af få refunderet 50% eller 66% igen.

Emnet vi her snakker om kan arbejde max. 16 timer pr. uge. Vi vil få 2/3 del af lønnen refunderet, men ikke af de reelle arbejdstimer men af hele lønnen som flexjobberen skal have. For ikke at misforstå dette forhold ønsker jeg venligst bekræftet:

 Vi udbetaler 37 timer à  f.eks 120 kr =  4440 kr/uge incl. feriepenge og evt. pension. Vi får derefter 66% retur = 2930 kr. Reel lønomkostning er så: 4440 - 2930 kr = 1510 kr.

Disse 1510 kr deler vi med de reelle 16 timer flexjobberen er på arbejde hvilket giver en timeløn på 94,37 kr.

Hvis dette er korrekt beregnet, forstår jeg ikke sammenhængen, idet det så ville være bedre at ansætte en arbejdskraft som reelt arbejde de 37 timer i ugen mod en "ekstra omkostning" på forskellen mellem de 94,37 kr og op til de 120 kr. For at opnå besparelsen må vi undvære medarbejderen i 21 timer pr. uge og acceptere den nedsatte arbejdsevne.

Jeg hører meget gerne fra jer.

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Jørgen Ries 

Hvis man som virksomhed "går efter" en økonomisk gevinst pga. tilskud, så glem alt om at ansætte personer i fleksjob. Tilskudet er et incitament til at ansætte mennesker med en nedsat arbejdevne, som ellers ville have svært ved at fastholdes på arbejdsmarkedet.

Hej Henrik. Tak for rådet, men det er ikke den økonomiske gevinst vi går efter, men en rimelig kompensation for de "ulemper" der er ved at ansætte en flexjobber. Jeg mener at vi som arbejdsgiver skal acceptere ikke at have en medarbejder til rådighed i forhold til vores behov (37 timers arbejdsuge). Vi skal acceptere at der er større risiko for sygdom hos en flexjobber fremfor en almindelig medarbejder som ikke har nedsat arbejdsevne. Derudover skal vi acceptere at afgive en del resourser/lærdom - altså bruge meget tid - på at oplære en flexjobber. I forhold til antal arbejdstimer "som kommer tilbage" kan disse være lidt dyrt betalt vil jeg nok mene.

Men som Betina nok så rigtig skriver i sit indlæg her i tråden, er ordningen, vist kun god for de virksomheder som har behov for deltidsansatte og derunder.

Vi vil meget gerne række armene ud for at hjælpe andre til netop at komme i gang på arbejdsmarkedet, men ordningen giver simpelthen ikke plads til det da det er fuldtidsmedarbejdere vi mangler.

Venlig hilsen

Jørgen Ries 

 Du har nok ret Henrik. Vi har besluttet os for at droppe tanken/hjælpen og vælge udelukkende at søge efter fuldtidsmedarbejdere. Det vil vi så gøre her på amino

Hej med jer....

Ja, med den holdning er det klart at fleksjobber ikke kan få noget at rive i.... surt for dem!

2/3 tilskud (66%):

En fleksjobber skal som udgangspunkt ansættes 37 timer pr. uge som ved et ordinært job - ved 2/3 tilskud betaler arbejdsgiveren således for 12,33 time men får måske arbejdskræft i 15-16 timer pr. uge d.v.s. at der er reelt en lille "gevinst"

Dernæst er der jo reglen om fortrinsret ved ansættelse men den ser dansk erhvervsliv også stort på!

http://www.dukh.dk/radgivning/netradgiveren/sporgsmal-og-svar/arbejdsmarked/fortrinsret-ved-ansettelse

Og det med at fleksjobber er mere syge en andre er ej heller helt korrekt - statistisk set er det måske sandsynligt - men virkeligheden er en anden.

Som fleksjobber gennem mere end 3 år har jeg haft væsentligt færre sygedage end mine kollegaer - jeg er desværre opsagt som følge af tidernes ugunst sammen med 5-6 andre kollegaer (ej fleksjobber) og har på bare 3 mdr. søgt mere end 400 stillinger såvel opfordret som uopfordret og kan ved lidt research på nettet danner der sig et klart billed hvorfor det nærmest er umuligt.

I min ansættelse som netop er ophørt har jeg sparet virksomheden for rigtigt mange penge i form af div. effektivisering samt besparelser på ekstern bistand.

Frydendal