Hej Amino, Jeg oprettede mit firma for 3 år siden og da jeg ingen penge havde til lønninger, lavede jeg en speciel ordning med mine "ansatte". Den lød på at de ville få en procentdel af omsætningen når engang det spil vi arbejdede på blev solgt. Nu er vi så kommet til det tidspunkt hvor jeg glædeligt skal udbetale denne procentdel, men jeg er nu i tvivl om jeg gør det korrekt. Jeg har allerede lavet den første udbetaling og det har jeg gjort på følgende måde: Med de personer som nu er blevet ansat, betaler jeg bonussen oveni den normale løn. Problemet med metoden er ting som ATP og feriepenge. Med hensyn til ATP har jeg estimeret arbejdstimerne i forhold til udbetalingens størrelse sammenlignet med en "normal" løn på 25-30k. Det skal siges at de personer der ikke er med firmaet mere får disse udbetalinger i ét år frem. Hjælp :) Hilsen Kenneth |
Jeg ville nok vælge at udbetalingen skulle registreres som "ikke ferieberettiget tillæg" i lønsystemet. På den måde undgår du nogle beregninger af ATP-en, som ikke matcher det faktisk leverede, og du undgår også at skulle regulere ned for feriepengeafregningen.
Dbh.
Anette