Hvis du gerne vil have en ny hjemmeside, hvor tekst og domæne er med, er det lige her du finder den. Slå til før det er for sent, og giv dig selv muligheden for en lang række af spændende hjemmesider ved at følge med i tråden lige her.
Spotpris på alle hjemmesider – ingen besøgsstatistik eller evt. indtjeningsdata.
Ønskes solgt til lave priser – da der skal fokuseres på færre hjemmesider og nye tidskrævende initiativer.
Følg godt med her – du finder helt sikkert en hjemmeside du kan bringe op på næste niveau, arbejde videre med, og få endnu mere ud af, end jeg har fået.
Interessant foretagende du har dig. Jeg ved ikke om domænerne er købt med salg for øje, for så vil jeg gøre dig - og alle med samme interesse - opmærksom på DK Hostmasters regler vedrørende netop det
Registranten må ikke reservere, registrere og opretholde registreringer af domænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje, jf. lov om internet-domænenavne § 12, stk. 2. For domænenavne, der var registreret på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. juli 2005, træde forbudet først i kraft fra den 1. juli 2010, jf. lovens § 27 stk. 3.
Du har da ret, men jeg kan nu godt se potentialet.
Undskyld jeg spørger, men hvilket potentiale?
Hvis jeg ser på fx poi.dk, så er det én lilla baggrund med lyserød tekst lavet i ren html. Det giver selvfølgelig en side som næsten intet fylder, og loader lynhurtigt. Men så slutter det vel også der. Den er ikke særlig informativ, udover at sige at gps'er ikke bør udskiftes med en smartphone. Hvordan skal den kunne være en investering værd for køberen? Og hvorfor skulle folk købe den, frem for at købe et andet domæne navn, sætte en standard Wordpressblog op, og skrive noget lignende?
Så den anden, Likvid, den linker - også fra en plain HTML side - til en masse steder man kan finde information om finanser, aktier og andet i den dur. Hvorfor er den 1495 kroner værd? Hvilke potentiale er der i den?
Med forlov, lad nu markedskræfterne afgøre om der er et potentiale for hjemmesiderne. Såfremt prissætningen ikke holder vand – efter føje tid, og jeg dermed har taget fejl, så justere jeg selvklart gerne lidt på priserne.