Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dårligt internet signal i København - har jeg nogen alternativer?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 29. Mar 12
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 12:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind over det dårlige internet og telefon signal i min lejlighed. Jeg bor i København nv - nærmere bestemt lige ved Gruntvigskirken. Af en eller anden årsag mangler der dækning lige her, selvom det er i København. 

Jeg har talt med mine underboer om det, og de har præcist samme problem. Telefonsamtaler bliver afbrudt, fordi vores telefoner af og til ikke har signal og vores internet kører ekstremt ustabilt og langsomt.

Jeg er mest frustreret over mit internet, da jeg er begyndt at arbejde hjemmefra og er afhængig af stabilt og nogenlunde hurtigt internet. Jeg har internet bredbånd gennem Fullrate. Jeg har talt med dem flere gange om problemet og har opdateret min router og endda fået skiftet routeren, men intet hjælper. Af og til kører internettet fint nogle timer, så kører det igen helt ekstremt langsomt og ustabilt nogle timer og så forfra igen. 

Jeg har overvejet at skifte til en anden bredbåndudbyder, men jeg tror simpelthen det er et generelt problem med signalet lige her lokalt. 

Findes der nogen muligheder for at få stabilt internet her, det er jo trods alt Købenavn?

Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 206
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er nødt til at tjekke dækningskort fra alle udbyderne i området mht. dit telefoni. Det kan sagtens være at 3 dækker, men at TDC ikke gør. Med hensyn til internet så undersøg om ikke du kan få fiber gennem waoo eller kabel bredbånd gennem yousee. Det vil med stor sandsynlighed ikke hjælpe dig at skifte til en anden udbyder på samme teknologi (telefonlinjen). Du kan finde de fleste af udbyderne her: http://www.bredbaand-internet.dk/

Tilmeldt 29. Mar 12
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Tak for svaret.

Jeg har nu siddet og læst en masse på http://www.bredbaandsmatch.dk/ - og er blevet lidt klogere. 

Jeg har fundet ud af der er 4 netværk, og snart kun 3. Det er TDC, 3 og Telia (med Telenor). Jeg har ligeledes fundet ud af, at Telmore er under TDC. Tjekker jeg TDC's dækningskort kan man vælge inderdørs dækning, hvorfra man kan se dækningen lige ved mig er rigtig dårlig. 

Ved 3 og Telia kan man ikke vælge inderdørs dækningskort, udendørs står der ikke til at være et problem ved mig - men det gør der heller ikke ved TDC udendørs dækningskort. 

Nu spørger jeg måske lidt dumt, men har disse dækningskort overhovedet relevans angående mit internet, som er (fast) bredbånd, altså bredbånd via antennestik? Jeg er klar over det selvfølgelig har betydning ved mobilt bredbånd. 

Angående fibernet, så kan jeg ikke få det her, i hvert fald ikke via Waoo. 

Tilmeldt 29. Mar 12
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 14:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg fandt forresten også lige ud af, at Fullrate også er ejet af TDC ligesom Telmore er. Der kan måske være en sammenhæng med både den dårlige telefon dækning og det dårlige internet, hvis de begge bruger det samme net - altså TDC's. 

Tilmeldt 29. Mar 12
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 15:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Lidt yderligere research:

Der er åbenbart 4 forskelligere teknologier, som kan give adgang til internettet:

Via Kobberbredbånd/xDSL (den traditionelle måde)

Coax Kabler - altså kabel tv 

Fibernet - lysledernet

Mobilt bredbånd - trådløs teknoligi som virker alle steder, hvor der er dækning.

Jeg har altså Kobberbredbånd - og TDC ejer desuden alt dette. 

Via boligforeningen kan jeg få Yousee bredbånd via kabel tv - altså Coax kabler. Jeg er klar over at TDC også ejer Yousee. 

Men kunne det eventuelt tænkes at køre stabilt, selvom det også er TDC som er udbyder?

Tilmeldt 24. Oct 07
Indlæg ialt: 206
Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der er ikke sammenhæng mellem dårlig mobil dækning og dårligt fastnet bredbånd. Det bedste er nok at tale med de andre beboere i ejendommen om hvilket selskab de bruger til mobiltelefoni og om det virker. Afhængigt af dit behov mener jeg bibob (ejet af Telenor) har det bedste tilbud pt. Med hensyn til Yousee og at det er ejet af TDC kan der sagtens være super forbindelse på yousee og dårlig på dit kobbernet via telefonstikket. Spørg evt. yousee om de har kapacitetsproblemer på den central du vil blive koblet på ud fra din adresse - har de ikke det er min oplevelse at det er særdeles stabilt.

Tilmeldt 15. Feb 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej JAKS
Jeg har kobberbredbånd ligesom dig, og bor i centrum tæt ved Christiansborg og Nationalbanken. For 10 år siden blev der lagt fibernet under gadens fortov, men det tilbydes ikke til private, så jeg hænger på det gamle kobber. Mobilnet fungerer ikke godt her pga de mange etageejendomme der står tæt på samme måde som mange steder i NV. Jeg har Telenor, som jo altså lejer sig ind hos TDC´s kobber, så hvis man klager over dårlig hastighed er det en TDC tekniker der kommer for at se om forbindelsen er som den skal være. Er det så præcist den samme service? Forbindelsen løber via et skab ude på gaden op til centralen ved Nørreport. Dvs. næsten 2 km, hvilket er langt for en kobberforbindelse. Derfor kan hverken TDC eller Telenor levere den båndbredde de praler af på deres hjemmesider. Men TDC teknikeren betroede mig, at der er forskel på den service de leverer til TDC henhv. Telenor kunder. Han påstår at for TDC kunder udmåler de den bedste af de omkring 200 forbindelser der er tilgængelige i skabet. Alt kobberet er nemlig ikke lige godt. Han kaldte det udmålning af "dæmpning" som foregår med et apparat han har i bilen, og tager fra omkring 10 min til en halv time. Hans argument var så, at hvis jeg skliftede til TDC, ville de sandsynligtvis kunne finde en forbindelse der ville levere den nominelle båndbredde. Denne udmåling foretages ikke for Telenor kunder, som bare tilkobles den første forbindelse til rådighed, fortalte teknikeren mig. Sidenhen har jeg så naturligtvis kontaktet kundeservice hos både TDC og Telenor for at få teknikerens påstand bekræftet, men hverken det ene eller andet selskab mener at det forholder sig sådan. Problemet er, at selskaberne ikke tjener noget videre på internetopkoblinger længere, og telefoni/mobilnet er meget mere interessant for dem, fordi man her har mulighed for at score større indtægter på kunderne. Selvom man bor ved siden af Nationalbanken og Folketinget, er det altså ingen garant for at have moderne internet, på trods af hvad man skulle tro, når man hører diverse ordførere bræge løs fra talerstolen om hvor langt Danmark er fremme med internet. I realiteten sidder man i saksen hos TDC, der har et meget effektivt monopol som du selv har opdaget. Eftersom jeg ikke kan få en bekræftelse fra TDC om at deres tekniker har talt sandt da han var hos mig, har jeg ikke valgt at flytte til TDC, da jeg ikke kan være sikker på at jeg faktisk får bedre forbindelse. Jeg havde i tidernes morgen (ISDN) opkobling hos TDC, men valgte at flytte til Cybercity, pga TDC´s elendige, arrogante kundeservice, og generelt alt for høje priser.

Tilmeldt 27. Dec 09
Indlæg ialt: 2029
Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan i ikke få fiber til ejendomen?

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 22:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Da jeg boede på Amager for nogle år siden, havde jeg kæmpe problemer med stabilt netværk med Fullrate.. Har siden hen også prøvet dem efter jeg flyttede til Birkerød og det var samme potte pis... I begge tilfælde skiftede jeg til TDC og fik øjeblikkeligt stabilt og fuldt brugbart netværk. Ironisk? Helt klart i og med de jo anvender samme netværk...

Dog oplevede jeg en del udfald for nyligt og fandt ud af, at anvender man trådløs router, kan der være for mange som kører på samme frekvens lokalt. Dette skulle umiddlbart være rimeligt nemt og løse (TDC support gjorde det for mig på under 5 min i telefonen). TDC's vejledning kan du finde her: http://kundeservice.tdc.dk/privat/faq.php?id=23678

Alternativet må være at prøve nogle andre netværksudbydere helt og aldeles.

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 29. Mar 12
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg endte med at skifte fra bredbånd (kobber nettet) til kabel tv bredbånd fra Yousee (TDC). Nu kører det perfekt. 

tak for svarene

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)