Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

reklamering på facebook... har brug for lidt hjælp...

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Kolding
Tilmeldt 3. May 10
Indlæg ialt: 314
Fra  www.altimobiler.dk Skrevet kl. 13:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino.

jeg har prøvet at lave en reklame på facebook... men der var et par ting der gik galt...

1 : tidspunktet for reklamen... så vidt jeg kunne se og ville have det skulle den have været vist om aftenen men da jeg lavede reklamen var det kl 2-3 stykker om natten og den kom på der.... hvad gjorde jeg forkert?

2 : jeg satte den til at skulle køre i 2 efter hinanden følgende dage til 75 kr. pr. dag... det blev også sådan.... og det var som det skulle være. MEN ugen efter kostede det lige 75 kr. igen.... kan ikke se reklamen er blevet vist eller noget som helst... men bare at de hævede 75 kr. overlever nok de 75 kr. men den næste kampagne jeg vil sætte igang er til nogen flere kroner og så vil det være trælst at betale flere tusinde kroner for ingenting...

3 : målgruppen.... hvis man nu vælger den skal køre af 5 gange... sortere FB så automatisk dem fra der så den idag så det bliver nogen andre i morgen eller er det helt tilfældigt hvem det bliver ud fra mine valg... så den samme måske ser den samme reklame 5 dage i streg...?

det var hvad jeg lige kunne komme på nu..:)

Fra Bogense, Nørreby
Tilmeldt 25. Aug 11
Indlæg ialt: 150
Fra  Socialization Skrevet kl. 17:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Bruger du PowerEditor eller Ads Create Tool?

Mvh

David Lorentzen,
Socialization 

Hos Socialization er vi specialister i Facebook. Sparring, rådgivning, kurser, foredrag, annoncering. Ring 49 70 49 70 og hør mere.

Fra Kolding
Tilmeldt 3. May 10
Indlæg ialt: 314
Fra  www.altimobiler.dk Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :

for at være helt ærlig... så er jeg helt blank i det her:)

jeg synes det er super besværligt at finde rundt i og det virker som noget der ikke er lavet færdig opg så kan man ellers bare prøve sig frem.... kan godt være det ikke er sådan men jeg kan sgu ikke finde ud af det:)

har i noget fjernundervisning eller noget så jeg kan finde ud af nemt og bekvemt at lave diverse kampagner...?

Fra Bogense, Nørreby
Tilmeldt 25. Aug 11
Indlæg ialt: 150
Fra  Socialization Skrevet kl. 08:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Det er ikke halvfærdigt arbejde Facebook har lagt ud, men det er mildt sagt heller ikke indrettet så man bare kan bruge det efter sin intuition, så jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan hitte rundt i systemerne!

Nej, vi har p.t. ikke fjernundervisning i annoncering, desværre. Vi har simpelthen ikke tid i år. Men jeg kan se, at du hører til i Kolding og jeg kan afsløre, at IBC Kurser næste år kommer til at tilbyde som minimum ét kursus i Facebook (6 gange i løbet af året, bliver det vist) hvor annoncering bliver en stor del af kurset. Der kommer måske også andre - kun helliget annoncering.

Hvad angår dine spørgsmål så lyder det som om du bruger Ads Create Tool - det er Facebooks "simple" annoncesystem. Ja, jeg skrev simple! Det system jeg selv bruger, PowerEditor, er meget værre :-) men kan så til gengæld også meget mere.

Tidspunktet du havde problemer med har jeg faktisk også selv problemer med. Mit system er indstillet til DK-tid, men jeg skal angivet et tidspunkt 9 timer før hvis jeg vil have en annonce til at starte med det samme. Jeg har ikke fundet en løsning på problemet.

Hvad angår de 75 kroner, så lyder det mystisk. Skal jeg forstå det sådan at du fik hævet først 150 kroner og ugen efter 75 kroner fra dit kort? Umiddelbart vil jeg ikke mene, at det kan lade sig gøre uden at annoncen på en eller anden måde er blevet genstartet. I øvrigt, hvis du vil undgå den slags, så kan du sætte et forbrug i levetid på frem for forbrug pr. dag. Altså du sætter den til at bruge 150 kroner i alt og så stoppe.

Dit tredje spørgsmål omkring målgruppen og at "køre den af 5 gange" tror jeg ikke helt jeg forstår. Mener du køre den i fem dage? Men hvor om alting er, omkring det om det bliver vist flere gange for samme person: Ja, det gør den. Måske. Det er ikke sådan lige til at sige med sikkerhed, for det kommer af på om man kører afregning som CPC (Betaling pr klik), CPM (betaling pr. 1000 visninger) eller oCPM (optimeret betaling pr. 1000 visninger hvor annoncen vises til den type folk som mest sandsynligt vil foretage den handling man ønsker at de skal foretage).

CPC bruger jeg stort set ikke. Men kører man CPM vil annoncen typisk blive vist mange gange. En kampagne jeg lige nu kører for en kunde skifter jeg mellem CPM og oCPM. Når jeg kører CPM kan en annonce blive vist 4-5 gange pr. dag for den samme person. Kører jeg oCPM bliver den måske kun vist hver anden dag. Til gengæld er der så langt flere som klikker sig hen til webshoppen når jeg kører oCPM - fordi jeg har opsat som mål at annoncen skal vises for dem som med størst sandsynlighed klikker.

Men jeg er bange for, at jeg nu bare får forvirret dig på et højere plan.... :-/

Annoncering på Facebook er ikke så vanskeligt når man først får det lært, men det ER en stejl læringskurve, indrømmet. Og jeg vil sige, at hvis du selv vil rode med det, så skal du vente med at smide flere tusinde kroner efter det indtil du har prøvet dig meget mere frem, for små beløb, og især have fokus på at måle om din indsats virker. Alt for mange bruger alt, alt for mange penge uden at have sat deres annoncer op til f.eks. at kunne måle hvor mange som køber noget på webshoppen efter at have set annoncen. Måler man ikke på den slags, så har man jo ingen anelse om hvorvidt man kunne have brugt sin annoncebudget bedre på noget andet.

Mvh

David Lorentzen,
Socialization 

Hos Socialization er vi specialister i Facebook. Sparring, rådgivning, kurser, foredrag, annoncering. Ring 49 70 49 70 og hør mere.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)