Hej Kenneth
Tusind tak for tippet om en Privacy Policy. Har straks fulgt dit råd, og har nu fået udstyret min blog med en sådan.
Desværre fik det dog ikke fået Adsense til at ændre mening, fik afslag igen. Men denne gang har jeg da i det mindste fået et lidt mere uddybende svar:
Citat: "Din ansøgning blev afvist af nedenstående årsager.
Problemer:
- Websitet overholder ikke Googles politikker
---------------------
Yderligere oplysninger:
Websitet overholder ikke Googles politikker: Vi kan ikke godkende din
AdSense-ansøgning på nuværende tidspunkt, da dit website ikke overholder
Google AdSense-programpolitikkerne
(http://support.google.com/adsense/bin/answer.py?answer=48182,https://support.google.com/adsense/bin/topic.py?topic=1271507)
eller retningslinjerne for webmastere
(http://www.google.com/support/webmasters/bin/answer.py?answer=35769). Det
er vores mål at kunne tilbyde vores annoncører websites, der har et rigt
og meningsfuldt indhold og modtager dynamisk trafik, så vi har mulighed
for at vise godt målrettede annoncer til brugerne. Det er vores
opfattelse, at dit website ikke opfylder dette kriterium i øjeblikket.
Tips!
Her er nogle anbefalinger til, hvordan du kan forbedre brugeroplevelsen på
dit website og sikre, at det overholder AdSense-kriterierne:
- Det er vigtigt, at websites, der viser Google-annoncer, tilfører
brugerne en væsentlig værdi. Du skal som udgiver tilbyde unikt og relevant
indhold, der giver brugerne en grund til at besøge dit website først.
- Der må ikke anbringes annoncer på automatisk genererede sider eller på
sider med kun lidt eller slet intet originalt indhold.
- Dit website skal også sikre en god brugeroplevelse ved hjælp af intuitiv
navigation og opbygning. Brugerne skal nemt kunne klikke sig igennem dine
sider og finde de oplysninger, de søger.
Se retningslinjerne for webmastere for at få yderligere hjælp til, hvordan
du sikrer dine brugere en god oplevelse.
Vi ser på din ansøgning igen, så snart du har foretaget de nødvendige
ændringer."
Det kunne være spændende at høre hvad du eller andre tænker om det svar. Selv tænker jeg dette:
Vedr. det førstnævnte kriterie har jeg lidt svært ved at blive klog på hvad der menes med "unikt og relevant indhold" og "originalt indhold"...?! Jeg formoder at det måske kan handle om at blogge om undervisning, globalt set, findes i tusindevis og at lille Danmark, i den forbindelse, anses som et meget lille og ikke særligt betydningsfuldt marked?... Men der findes vel også danske annoncører, selvom vi bare er en lille prik på verdenskortet.
Om indholdet på mine blogge vil jeg - så beskedent det nu er muligt - hævde at jeg da netop tilføjer noget originalt i form af konkrete idéer billed-vejledninger og selvskabte materialer. Hver eneste indlæg er forfattet af mig og præget af min optik på undervisning og læring. Der er aldrig tale om lånt tekst eller betalt omtale. Så hvordan kan det blive mere unikt? Det forstår jeg simpelthen ikke.
Vedr. det andet kriterie: Hvad betyder "automatisk genererede sider"?
Vedr. sidstnævnte kriterie har jeg nu valgt at oprette flere undersider/faner, hvor jeg pt. forsøger at skabe et bedre overblik for læserne ved at sortere alle indlæg efter emne/fag og liste dem op med tilhørende links. Mon det kan hjælpe?