Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan kommer jeg til at betale skat i Hong Kong i stedet for Danmark?

Side 2 ud af 3 (29 indlæg)
Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 254
Skrevet kl. 20:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik Koudahl:

Olin:
Jeg ved ikke, hvor du får de 100 dage fra, det hænger ikke rigtig sammen med noget som helst. Der kan være tale om 180 dage udaf 365 dage, men 100 dage giver ingen mening.

Jeg opfatter nu Jespers 100 dage som et eksempel på at trådstarter skal passe på med hvor han opholder sig og ikke mindst hvor meget. At have en virksomhed  Hong Kong er ikke nok til at blive skattepligtig til Hong Kong. Problemet er jo netop at trådstarter vil rejse rundt.

Jamen de 100 dage giver jo stadig ikke mening, når Jesper skriver 100 dage i DK og 99 dage udenfor DK. Det er jo NETOP den forkerte balance og svarer ikke til de 180 kontra 365 dage jeg refererer til (eftersom 365-180 = 185 dage udenfor DK).

At han vil rejse rundt har ingen betydning sålænge det er udenfor DK - der ses udelukkende på DK kontra udenfor DK og ikke om han er i Hong Kong, Singapore, Italien eller whatever.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

@ Olin Så kan du tilføje 60 dages i Thailand osv indtil du har 1 kalenderår.

Fra København
Tilmeldt 7. Jun 09
Indlæg ialt: 1662
Skrevet kl. 21:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Olin

Henrik har ret i hvad jeg mener med henvisningen, altså hvis trådstarter er mere tid in Danmark end i noget andet enkeltstående land.

Nu lyder det til trådstarter reelt er emigreret, men vi har et par gange set de kreative spørgsmål, der handler om hvordan en bruger ønsker at fortolke sig til at de ikke er skattepligtig i Danmark, bl.a. en fyr der mente han var 'landeløs', men nok ikke i forhold til SKAT :-) En anden fyr mente at han med EU-lovgivning kunne flytte sin virksomhed til Polen, ansætte en pro forma direktør, der ansatte ham - og så var han pludselig udstationeret og skulle betale polsk indkomstskat. voilà ;-)

Hvis det kan fungere med et bindende tilsagn, så er det naturligvis sådan trådstarter skal gøre, så det skal han undersøge.

Folkeafstemning om Patentdomstolen

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46592
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:09
Hvor mange stjerner giver du? :

ja problemet er vel ikke så meget om det er 100 eller 99 dage men om rundtrejseriet giver et nyt skatteland. Man bliver jo ikke skattefri - og nu skal vi så vide hvor skattepligten kommer - er det Thailand hvor trådstarter vist bor, eller Hong Kong med virksomhed (som jo ikke i sig selv giver personskatte tilhør) eller er det DK

For at svare begavet må man vel vide hvor trådstarter har sin faste bopæl og livsinteresser, ægtefælle osv og hvor han generelt bor - ex har sin "folkeregisteradresse" - og så må man se om det giver skattepligt i det pågældende land, uanset virksomheden ligger i HK eller i DK når vi taler personskattedelen.
Jeg synes der mangler lidt oplysninger før man kan sige om der er den ene eller anden risiko. Faktisk har jeg lidt svært ved at læse hvorfor trådstarter der bor fast i Thailand - ikke har bolig i DK og ikke ægtefælle i DK betaler skat i DK som person - for han kan vel ikke ha dansk CVR under de omstændigheder - eller?
vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 254
Skrevet kl. 21:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie >> Præcis, der er ikke oplysninger nok til at besvare spørgsmålet direkte, hvorfor jeg netop undlod at besvare spørgsmålet. Jeg følte bare, at jeg blev nødt til at besvare Jespers indlæg, da der desværre blev blandet lidt rundt i begreberne. Grundlæggende er der jo 2 muligheder, hvilket var det jeg indledte mit indlæg med - udstationering (lign.lovens §33a) eller udflytning, som giver lidt forskellige regler i forhold til ophold og ejerforhold i DK.

Trådstarter spørger netop om udflytning (hvilket jeg giver Cookie ret i, måske allerede er sket). Her er reglerne kort sagt sådan, at det er ens "primære tilhørsforhold", som afgør, hvor skattepligten hører hjemme: Hvor er ens primære bopæl, hvor er ens primære familieforhold (kone/kæreste/børn) og hvorfra udføres arbejdet. Som Cookie også siger, så er det for såvidt ligemeget om selve virksomheden ligger i Hong Kong.

Så trådstarter du kan næsten kun selv besvare spørgsmålet - hvor er dine primære livsinteresser? :)

God aften til jer alle! :)

Fra Dublin
Tilmeldt 16. Jan 12
Indlæg ialt: 70
Skrevet kl. 13:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest: tusind tak til alle jer, som bidrager med gode svar Smile

Jeg kan godt se, at jeg måske skulle have været mere klar fra starten af.

Jeg har forladt Danmark. Dvs. opsagt den lejelejlighed jeg boede i og oplyst folkeregistret om, at jeg er udvandret.

Min familie (kone og barn) rejser med mig, og vi bor lige nu (til leje) i Thailand, på et 90 dages visum. Når vi er færdige her skal vi til Malaysia, og så ellers videre rundt i Asien.

Vi har absolut ingen planer om at tage tilbage til Danmark, så det er ikke en rundrejse med slutdato vi er på. I "værste" tilfælde vil vi slå os ned i et andet europæisk land, men indtil da skal vi bare opleve Asien. 

Olin:

Så trådstarter du kan næsten kun selv besvare spørgsmålet - hvor er dine primære livsinteresser? :)

God aften til jer alle! :)

Min familie rejser som sagt sammen med mig. Det eneste der forbinder mig med Danmark, er resten af min familie, samt mit nuværende job. Jeg har i øvrigt fuld forståelse for, at jeg skal betale dansk skat, så længe jeg arbejder for en dansk arbejdsgiver.

Jesper:

Din folkeregisterregistrering er ligegyldig og hvis ovenstående er en kreativ formulering fordi du reelt har en leje lejlighed, et værelse eller lign, så kan du regne med at SKAT kommer efter dig. 

Jeg har virkelig ingenting af økonomisk værdi i Danmark.

Cookie:

Faktisk har jeg lidt svært ved at læse hvorfor trådstarter der bor fast i Thailand - ikke har bolig i DK og ikke ægtefælle i DK betaler skat i DK som person - for han kan vel ikke ha dansk CVRunder de omstændigheder - eller?

Jeg bor her ikke fast Smile for så havde jeg nemlig ansøgt om at betale skat her i Thailand.
Mit "problem" som jeg kan se det, er at det kræver en fast base i et andet land, - hvilket i de fleste tilfælde kræver et lokalt job eller en betydelig investering i den lokale industri - før jeg kan ansøge om, at betale min skat dér i stedet. Er det rigtigt forstået?
Jeg håbede på, at jeg ved at eje en virksomhed i Hong Kong og forsørge mig selv og min familie gennem virksomheden, ville få "lov" til, at betale min personlige skat i Hong Kong, da det ville give mig et tættere tilhørsforhold til regionen, i forhold til Danmark.
Igen vil jeg lige nævne, at jeg er rigtig glad for de mange svar, og at i har lyst til at bruge tid på mine skatteproblemer.
Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 254
Skrevet kl. 13:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Charlie Johansen:
Jeg håbede på, at jeg ved at eje en virksomhed i Hong Kong og forsørge mig selv og min familie gennem virksomheden, ville få "lov" til, at betale min personlige skat i Hong Kong, da det ville give mig et tættere tilhørsforhold til regionen, i forhold til Danmark.

Det spørgsmål kan du kun får besvaret i Hong Kong, men hvis du får en bopæl der også, så er jeg ret sikker på, de hjertens gerne vil tage imod dine skattebetalinger fra både virksomhed og privat. :) At du så rejser rundt i verden også, det har mindre betydning, sålænge du har en indkomst og en base i Hong Kong.

Hvad Danmark angår, så skal du herved IKKE betale skat og du må selvfølgelig stadig gerne komme tilbage hertil og besøge venner, familie osv.

Som også tidligere nævnt kan du som ekstra sikkerhed få et bindende svar fra Skat, men det bør kun være en formalitet...

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 18:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Charlie Johansen:
Vi har absolut ingen planer om at tage tilbage til Danmark, så det er ikke en rundrejse med slutdato vi er på. I "værste" tilfælde vil vi slå os ned i et andet europæisk land, men indtil da skal vi bare opleve Asien. 

Hvis du rejser rundt uden at have en fast bopæl, så er det umiddelbart "rundrejse" (et juridisk term under skat), selvom der ikke er slutdato, og så er du hjemmehørende skattemæsigt under Danmark. I det øjeblik du bor i et land mere end 180 dage (eller flytter din adresse øjeblikkeligt) er du skattepligtig i det nye land.

Du kan ikke bare pr. automatik komme til at betale personskat i Hong Kong med mindre du flytter dertil.

Charlie Johansen:
Mit "problem" som jeg kan se det, er at det kræver en fast base i et andet land, - hvilket i de fleste tilfælde kræver et lokalt job eller en betydelig investering i den lokale industri - før jeg kan ansøge om, at betale min skat dér i stedet. Er det rigtigt forstået?

Nej det er ikke nødvendigvis rigtigt. I langt de fleste lande er du skattepligtig såfremt du opholder dig der mere end 180 dage (jf. de internationale dobbelt-beskatningsaftaler, så man ikke beskattes både i hjemland og det land man bor i). Problemet er oftere at du ikke kan få mere end de 180 dages ophold uden at starte en virksomhed, ansøge om arbejdstilladelse med dertilhørende visum m.m.

Charlie Johansen:
Jeg håbede på, at jeg ved at eje en virksomhed i Hong Kong og forsørge mig selv og min familie gennem virksomheden, ville få "lov" til, at betale min personlige skat i Hong Kong, da det ville give mig et tættere tilhørsforhold til regionen, i forhold til Danmark.

Det handler ikke om tilhørsforhold, men om ren matematik. Hvis du rejser rundt og ikke har fast bopæl i Hong Kong (i dette tilfælde), så er du skattepligtig i dit hjemland Danmark. Hvis du vil betale skat i Hong Kong skal du bo der mere end 180 dage om året og fraflytte Danmark og registrere dig hos skattemyndighederne i Hong Kong. Med andre ord så ophører din skattepligt i Danmark først i det øjeblik du bliver skattepligtig i et andet land, og det bliver du sjældent ved at rejse rundt fra land til land uden fast bopæl :-)

Hilsen Thomas der bor i Indonesien og derfor har en vis viden om emnet, uden dog at være ekspert. Så jeg tager forbehold for fejl i ovenstående, selvom jeg mener det er rimelig dækkende.

Tilmeldt 12. Apr 05
Indlæg ialt: 254
Skrevet kl. 00:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Thomas Frost:
Det handler ikke om tilhørsforhold, men om ren matematik.

Thomas, det er ikke sandt. Det handler faktisk i høj grad om tilhørsforhold - hvor du har dine primære livsinteresser. Du har helt ret i, at såfremt du er skattepligtig i Danmark og vælger at rejse rundt uden at have fast bopæl i et andet land, ja så forbliver du skattepligtig i Danmark. Men, hvis trådstarter i hans tilfælde får fast bopæl i Hong Kong, hvor han også planlægger at starte virksomhed, og derudover har sine primære livsinteresser samme sted (kone/kæreste/børn), ja så kan han melde udflytning til Skat og dermed undlade dansk beskatning.

Fra Dublin
Tilmeldt 16. Jan 12
Indlæg ialt: 70
Skrevet kl. 07:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar, Thomas og Olin.

Det lader til at der er lidt forvirring på det her område, hvilket er en af grundene til, at jeg startede den her tråd.

Thomas Frost:
 Problemet er oftere at du ikke kan få mere end de 180 dages ophold uden at starte en virksomhed, ansøge om arbejdstilladelse med dertilhørende visum m.m.

Det har du helt ret i. Det er ikke nemt at få adgang til et land uden for Europa i længere tid af gangen, også selvom jeg har tænkt mig at betale min skat der, og dermed bidrage til landet. Af hvad jeg har læst, er der ofte krav om en stor investering i en lokal branche, et fast job i landet, at du skal studere, mens du er i landet, eller en anden populær løsning: at gifte sig med en lokal - men det ville nok ikke gør min kone særlig begejstret.

Thomas Frost:
 Nej det er ikke nødvendigvis rigtigt. I langt de fleste lande er du skattepligtig såfremt du opholder dig der mere end 180 dage

Det ville godt kunne lade sig gøre - i hvert fald her i Thailand - med nogle kreative visa-kombinationer, men vil dét være muligt? Det virker som en finurlig måde at gøre det på, men da jeg ikke er kvalificeret til et long term visum, er det måske den rigtige metode.

EDIT: Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre mere om, hvordan du har formået at slå dig ned i Indonesien, - hvis du har lyst til at dele den viden med mig - evt i en privat besked.

Side 2 ud af 3 (29 indlæg)