Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til oplæg.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Brønderslev
Tilmeldt 5. Jul 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle kære Aminoer.

Mit navn er Mark Asdal og jeg arbejder på et ungecoach projekt i Brønderslev.

På holdet har der været nogle der gerne vil vide mere om at starte selvstændig virksomhed, og dettil må jeg nok indrømme at jeg er på meget bar bund, men ville dog alligevel påtage mig opgaven om hvad der skulle til for at starte op. Derfor tænkte jeg hvor ville det være en god ide at søge informationer? Søg på google selvfølgelig. Der ser jeg så dette site og tænker FEDT endelig nogle der faktisk har styr på det som jeg kan spørge :)

Så mit spørgsmål til jer er nu. 

Hvilke hovedelementer er de mest vigtige for at kunne starte selvstændig virksomhed i følge jer selv? 

Har på nuværende tidspunkt overskrifter med underpunkter der er sat sådan her op.

Overskrift: Opstart af virksomhed.

- Produkt. (Med underspørgsmål der er meget ledende til produkt.)

- Forretningsplan. (Med en lidt detaljeret udgave der kan skrives på og kigges igennem.)

- Økonomi. (Alle de vigtige start elementer som startbudget osv.)

- Lovkrav. (Registrering, moms, regnskabspligt mm.)

- Hvad siger andre iværksættere? (Man skal have hjertet, lysten og sjælen med i arbejdet for at starte.)

Så vil høre jer om det er fornuftigt eller om jeg er helt galt på den?

På forhånd tak

Med Venlig Hilsen

Mark Asdal

Fra Odense
Tilmeldt 5. Oct 05
Indlæg ialt: 868
Skrevet kl. 01:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg hørte for nyligt om en skole der greb iværksætter undervisningen ret utraditionelt an. De delte de unge i hold, og gav så hvert hold en t-shirt, holdets mål var så at forvandle denne t-shirt til flest penge i løbet af en-to uger. Jeg synes det har mange fordele, fordi det tvinger deltagerne ud i praksis, ligesom de lærer at salg ofte er vigtigere end produktet.

Start evt. med et kort forløb hvor de lærer om økonomi og lovkrav, lidt om markedsføring, og sæt dem så ellers i gang, og lad dem være kreative. Tidligere har nogle hold fået nogle gode autografer på deres trøjer og solgt dem, andre har byttet den til noget som de kunne bytte videre.

Det er et alternativ til de mere traditionelle iværksætter/innovationsforløb som jeg ofte synes ender med at være meget teoretisk, og derfor ikke rigtigt får rykket deltagerne. Man kan lære en hel masse om hvordan man skal gøre, men hvis man aldrig lærer at kaste sig ud i det, så kommer man aldrig i gang. I mine øjne er det derfor vigtigt at lære deltagerne at kaste sig ud i det, og derved også lærer dem at man faktisk lærer en hel masse i processen.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 02:48
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der er generelt to ting jeg har erfaret gør en forskel ved opstart. Og det er startkapital, salgsevner og netværk.

Jo flere penge man har når man starter, jo hurtigere vil man kunne skabe vækst. Enten fordi man kan købe sig til lidt hjælp, og fokusere på det der skaber vækst (eks. købe timer ved en bogholder istedet for at lave regnskab selv), eller fordi man med noget kapital måske ikke lige behøver at skabe overskud til løn og omkostninger helt fra start. Det kan også være at man med startkapital kan købe lidt større ind, og få bedre priser. Man behøver som regel ikke have hverken en halv eller hel million, bare 15-20.000 kr. kan gøre en enorm forskel.

Jeg ved godt, at indimellem virker det her på Amino som om at alle kunder skal komme fra Google, men salgsevner er virkelig noget der kan gøre en forskel. Gode gammeldags salgsevner, at kunne stå ansigt til ansigt med en kunde, og lukke en ordre, eller gribe telefonen og ringe til en kunde, kan ikke undervurderes. Jamen jeg driver en webshop, så jeg behøver ikke være sælger, tænker nogle måske. Jo, det gør du! Du skal sælge dig selv og din virksomhed når du skal i banken og forhandle lån. Du skal sælge dig selv og din virksomhed når du skal forhandle bedre priser og bedre kontrakter med dine leverandører. Hvis det er nemt for dig at sende en mail, er det også nemt for modparten af sende et afslag. Det er ofte gennem personlige relationer man får de bedste resultater, og her hjælper det at kunne tage sælgerkasketten på.

Netværk kan være forskellen på succes og fiasko. Det kan efter min mening ikke siges for ofte, at man skal dyrke networking. Et godt netværk kan hjælpe med alt fra at give råd, skabe forbindelser og brede kendskabet til din virksomhed. Netværk kan også være en salgskanal i sig selv. Jeg har tidligere som iværksætter baseret mere end 2/3 af mit salg på netværk. Sørg for at tilføje folk i dit netværk i div. relevante sociale medier. LinkedIn er et genialt redskab til networking. Jeg bruger også Facebook til networking.

Det var lige hvad jeg tænkte om spørgsmålet. 

Mvh Carsten

Fra Brønderslev
Tilmeldt 5. Jul 13
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 20:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Fedt mange tak for jeres indblik i hvad der kunne hjælpe ved en eventuel opstart af virksomhed :)

Det har helt sikkert givet mig masser af tanker og ideer jeg kan gøre brug af under oplægget :)

Venlig Hilsen 

Mark Asdal

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)