Jeg har mødt flere iværksættere, der følte sig bremset i deres opstartsproces ved ikke at kunne finde på et navn, der præsenterer deres idé på en tilfredsstillende måde. Derfor har jeg lavet denne systematiske guide, der forhåbentlig kan være nogen til hjælp. 1. Viden om dit firma. Skriv stikord under følgende to overskrifter: 1)Filosofi og vision (hvis dit firma kunne påvirke verden, i hvilken retning skulle det så være? mere solidaritet? mere individuel frihed? mere retfærdighed, mere viden? mere nydelse? etc.); 2)Dit produkt (Hvad kendetegner dig produkt? kvalitet, billig pris, gør hverdagen lettere? etc.) 2. Inspiration Inspirationen foregår i to skridt: 1) Skriv på en liste (eller endnu bedre kaotisk imellem hinanden) navne på firmaer fra samme branche som din. Hvis du fx har opfundet et nyt socialt medie, kan du skrive, twitter, facebook, pinterest etc. Tænk over hvad der gør dem til navne man husker. Sørg for at dit eget navn ikke bliver en dårlig kopi af en af konkurrenternes navne. 2) Skriv alle mulige navne du godt kan lide, ligegyldigt om det er firmanavne, produktnavne personnavne eller bynavne: Fx: Mercedes, Paris, Anastasia etc. Tænk igen over hvad du godt kan lide ved disse navne. Er det længden, vokalerne? etc. Lad disse navne ligge i baghovedet mens du går videre til trin tre. 3. Brainstorming Med dit produkt, din vision og alle de gode navne i baghovedet, begynd at skrive alle de ord der falder dig ind, ligegyldigt om det er substantiver, adjektiver eller verber: fx: flexibel, overraskende, luft, dybte, metal, skinnende, ridsle etc. 4. Generér ord Tag et ark papir og skriv alle alfabetets bogstaver i en linie øvers på papiret. Nu handler det om at skrible en masse ord ned, uden at tænke alt for meget over dem. Lad øjnene løbe frem og tilbage over rækken af bogstaver øverst på papiret, og sæt dem sammen i alle mulige kombinationer. Bare lad hjernen løbe løbsk, de foregående trin sørger for at holde dig på sporet. Lad nu arbejdet hvile en dag eller to, og vend så tilbage med trin fem. 5. Vælg navn og efterprøv Udvælg de navne du synes bedst om. Der vil sikkert både være nogle der har en form for mening og andre der ikke har, men som giver dig positive associationer. Når du har valgt dine tre favoritter, kan du lade venner, kollegaer og familie sige deres mening om dem og dernæst vælge ét og finpudse det. Hvis du fx er kommet frem til navnet Patri, til din kunstbutik, må du undersøge hvad det får folk til at tænke på: Paris? patriark? patriciervilla? giver det de ønskede associationer? - ellers må du på den igen og vælge et andet navn fra trin fire. 6. Tjek om navnet er frit og tag det i anvendelse Undersøg om navnet allerede bruges af andre i din branche (hvis ja, tilbage til trin fire!) Tjek om du kan få et domænenavn der svarer til dit valgte navn på en logisk måde. Hvis nej, tilbage til trin fire. Hvis ja, køb domænenavnet, og du har dit navn! Tillykke! |
super