Jeg har tænkt mig at ændre på menuen i vores webshop, for at gøre menuen mere søgemaskine venlig og mere overskuelig.
Jeg har tænk mig at lave en menu fra forsiden: sølv smykker - armbånd - ( produkt ) Er det helt galt ?
Mit problem er så, hvordan undgår jeg at alle de sider, der er registreret i søgemaskinerne bliver til døde link når jeg flytter varerne til en ny menu.
Spørgsmål nr. 2
Min webshop ( www.cyberimport.dk ) er en ScanCommerce shop, det søgemaskine optimerings modul man kan købe som tillæg til shoppen, har det nogen effekt, eller skal der en rigtig søgemaskine optimering til, og hvad ville en sådan optimering Ca. koste.?
For at få søgemaskinerne til at følge med i dine ændringer uden at miste dem, skal du for hver gammel side få en 301 Redirect til at pege over på den tilsvarende nye side.
Da det kun er en DEL af søgemaskineoptimeringen der sker på selve hjemmesiden er der grænser for, hvor langt et søgemaskine optimerings modul kan bringe dig.
Skal du have et fyldestgørende og præcist svar vedrørende søgemaskine optimeringsmodulet, så vil jeg anbefale dig at købe Søgeoptimeringsrapporten. Så kan du holde søgemaskine optimeringsmodulet op imod de krav jeg sætter op i rapporten som har med "on page optimering at gøre".
Jeg planlægger snart at køre kurser i Effektiv Markedsføring med speciel focus på AdWords, Søgemaskineoptimering og bedre konvertering fra besøgende til kunde, så den billigste måde at få søgeoptimeret din shop vil være at deltage på et af kurserne og så selv arbejde med det.
Er det interessant, så skal du tilmelde dig til mit nyhedsbrev hvor jeg snart fortæller mere.
Tak for dit hurtige svar, Jeg er ikke lige klar over hvordan jeg laver 301 redirect. Jeg har talt med support der hvor min shop ligger, de mener ikke det er noget jeg selv kan lave, de siger dog også at det ikke har den store betydning. Hvis jeg ændrer i menuen vil kunderne bare blive sendt til min forside?
Jeg ændrede filnavne på en del af mine sider for nogle måneder siden: Google kunne absolut ikke lide det, da den opdagede, at den havde brudte links i sine egne søgeresultater. Mine sider røg en del nedad i søgeresultaterne. Jeg satte mig derfor for at finde ud af, hvordan man skal gøre, og det var faktisk slet ikke så svært. Efterfølgende er Google og jeg blevet gode venner igen
Du kan nemt finde information om det i diverseSEO eksperters blog, og der er vist flere måder at gøre det på. Jeg har gjort følgende:
Lav en fil i notepad med filnavnet ".htaccess"
Skriv en linie for hver fil du omdøber: "redirect 301 /index-filer/PandoraRod.htm http://www.lind-tolborg.dk/index-filer/Pandora.htm" (Her er Pandora.htm det nye filnavn)
Læg filen i roden på din webserver.
Det virker fint for min hjemmeside, der bor hos one.com. Du kan hurtigt lave en lille test, for at se, om det virker.