Hej Amino. Jeg har nogle spørgsmål om at indtage det Tyske marked som jeg håber I måske kan svare på. Vi er en gruppe på 5 venner der ønsker at starte en e-handelsbutik i Tyskland. Vores største problem lige nu er om vi skal registrere en Tysk GmbH eller Dansk ApS. Jeg er selv bosat i Tyskland, omend ikke helt suveræn til Tysk endnu. Efter at have læst ” ONLINE SALG I EU: Guiden til at indtage Tyskland med succes!” på Amino er jeg bekymret for om det kan påvirke vores salgstal negativt hvis vi vælger at registrere en ApS med Dansk firmaadresse. Vores hjemmeside vil være hostet på et Tysk .de domæne, og hjemmesiden vil være på Tysk, men vil det have nogen konsekvens for os hvis selve firmaet, og derved kontaktadressen er lokaliseret i Danmark? På forhånd tak for hjælpen Søren Lentz |
Jeg vil klart vælge et gmbh til det tyske marked. Tyskerne er ikke lige så trygge ved international ehandel som danskerne, og det påvirker helt sikkert negativt hvis det er et dansk firma.
Læs dog op på abmahnungen inden i søsætter jeres tyske side, ellers kommer i hurtigt af med mange tusinde euro...