Hej Forum, Skal vi skifte til Nets? Vi etablerede vores webshop for lidt over et år siden - gik online nærmere bestemt den 24. marts 2012. Den gang valgte vi PayPal som vores betalingsløsning. Vi vurderede på det tidspunkt, at det var den bedste og nemmeste løsning for os at starte ud med. Siden opstarten den 24. marts 2012 og frem til dags dato har PayPal-løsningen virket upåklageligt for os - folk har bestilt/købt i webshoppen, ingen perioder med nedbrud ved PayPal og ingen problemer med at lave overførsel fra vores PayPal-konto til vores bankkonto. Men vi er lidt i vildrede - skal vi fortsætte med vores PayPal-løsning, som jo virker fint, eller skal vi tage skridtet videre og bestille en Nets-løsning? Vores salg har været OK - men kunne vi have haft mange flere kunder, hvis vi havde haft en Nets-løsning?? Skræmmer det nogle folk væk, hvis en webshop "kun har en PayPal-løsning" eller er det bare en skrøne? Håber nogen i dette forum kan give os lidt input om fordele kontra ulemper ved f.eks. at bibeholde vores PayPal-løsning. Hilsen Brian Vores webshop findes her www.SportsMagneter.dk |
Det vil uden tvivl være en fordel at vælge nets og få Dankort m.m., plus der er uden tvivl stadig nogen der ikke er trykke ved, eller har en paypal konto. Alt i alt vil det dog afhængig af jeres målgruppe og omsætning.
Har i en "tech/ung" målgruppe, hvilket det godt kunne tyde på, er det helt sikkert ikke noget problem med kun at have PayPal. Hvis i vælger nets er omkostningerne pr. transaktion meget lavere end PayPal, men de faste omkostninger fra nets og en betalingsgateway er høje, så der skal mange transaktioner til før det er rentabelt.
Undersøg derfor hvor mange transaktioner i har om året og sammenlign udgifterne fra begge. Det er selvfølgelig også en mulighed at bibeholde PayPal og tilføje Nets. Skader aldrig med flere betalingsmuligheder, men igen afhænger selvfølgelig af antallet af transaktioner.