Jfr. nedenstående har du pligt til at tage vare på afdødes værdier (i dette tilfælde hans bilag) og sikre, at de kan indgå i bobehandlingen. Du må derfor ikke bare udlevere dem til nogen, du mener, "der kunne være interesseret i dem", men skal sørge for at de havner i de rette hænder.
Det gør du bedst ved at kontakte skifteretten i afdødes restkreds og meddele dem at du ligge inde med boets regnskaber. Skifteretten vil derefter fortælle dig, hvad du skal gøre med dem. F.eks. henvise til en bobestyrer, hvis en sådan er udpeget.
Se mere på: http://www.retssal.dk/?page=emne&id=1568&indexid=839
hvor der bl.a. står:
"Efter Dødsboskiftelovens §8 skal alle indehavere af værdier efter en afdød sikre disse, således at de kan indgå i behandlingen af dødsboet: Indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaringen ikke ske uden væsentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten. Stk. 2. Enhver, som har kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende måde, har pligt til straks at give skifteretten meddelse derom. Stk. 3. Hvor forholdene gør det nødvendigt, kan skifteretten beslutte, at et bos aktiver helt eller delvis skal registreres eller tages i forvaring. Befinder aktiverne sig i en anden retskreds, kan skifteretten enten selv foretage sådanne forretninger eller begære bistand dertil af vedkommende skifteret. Skifteretten kan udpege en midlertidig bobestyrer til at foretage de nødvendige skridt, jf. § 12."
---
Vedr. din regning: Hvis der er midler i boet, vil der blive indrykket et præklusivt proklama i Statstidende, hvor bl.a. kreditorer får en frist til at anmelde deres krav til boet. Skulle der ikke være midler i boet, har du desværre ingen andre at gøre dit krav gældende overfor og beløbet er tabt.