Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Salg af tegningsmateriale via hjemmeside.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Dec 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,
Jeg overvejer ideen om at sælge tegningsmateriale via hjemmeside. Det drejer sig om både 3D viewer filer og almindelige 2D tegninger. Jeg vil lave produktions-, montage- og instruktions-tegninger til "gør det selv" folket indenfor alt fra radiatorskjuler til carport. Mit spørgsmål er blot om der er et marked for dette og om det er noget folk vil betale for?
Mvh. hsh74
Fra København
Tilmeldt 16. Feb 12
Indlæg ialt: 447
Fra  Kammersgaard Development Skrevet kl. 00:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej hsh74,

Du kan selvfølgelig sagtens fokusere på at sælge begge dele, men jeg synes det er vigtigt at du selvfølgelig afgrænser det en lille smule, og får segmenteret din målgruppe.

En helt almindelig bygherre, Hr. og Fru Danmark, skal jo som sådan ikke bruge en 3D-viewer fil, eller et generisk objekt til noget som helst. Det kunne Danmarks arkitektvirksomheder dog sagtens, men du er oppe imod mange konkurrenter.

Hvis du vælger at gå med 3D-modellering, så skal du tage et kig på enten Revit eller SketchUp, som er de værktøjer der i fremtiden vil blive anvendt oftest inden for den branche.

Se f.eks. Revitcity.com, Bimbyen.dk, bimobject.com, newbim.dk - ja listen er lang. Selv CADXpert tilbyder et download-abonnement af bimobjekter. Og det var så kun på Revit-delen. Der findes lige så mange til SketchUp.

Men fordi der er mange konkurrenter betyder det ikke, at du ikke skal gå efter det, hvis det er det du vil. Du bliver bare nødt til at adskille dig fra massen, og være med til at tilbyde noget unikt eller ekstraordinært.

Men som sagt, 3D-objekter tror jeg vil være forbeholdt arkitektvirksomheder/ingeniørvirksomheder. Her kan det også være en mulighed at sælge renderinger af tegninger, hvis du er ferm til Revit, InDesign, Illustrator, Photoshop og V-Ray.

Du kunne også tage et kig på de forskellige ejendomsmægleres hjemmeside, finde frem til dem som har den grimmeste visning af de boliger som er til salg på siden, og tilbyde dem din ekspertise. Det eneste de skal sende dig er et par billeder af lejligheden og en plantegning som enten er opmålt, eller som du også kan opmåle for en ekstrabetaling.

En sådan visning kunne godt afleveres i DWF.

Med hensyn til 2D-tegninger, så tror jeg mere du kan ramme de private hvor du f.eks. vil kunne tilbyde pakkeløsninger f.eks. som:

* skitseforslag til ombygning/tilbygning, hurtigt streget op

* myndighedsprojekt til byggetilladelse - plantegninger, snittegninger og facadetegninger

mange bygherrer har som regel en god idé af hvordan deres ombygning/tilbygning skal se ud, men vil muligvis sætte pris på en flot skitse der kan give en bedre visning. Jeg tror dog ikke det er noget du kan tage alt for meget for.

Tegninger til myndighedsprojekter kan dog også for private være en interessant løsning, hvis du kan profilere dig som værende nede på jorden, grundig og dygtig, pålidelig - og så selvfølgelig "til at betale".

Det var lige nogle af de tanker jeg havde om det -

Held og lykke med projektet.

Fra Østjylland
Tilmeldt 23. Nov 09
Indlæg ialt: 123
Fra  Plustech Skrevet kl. 13:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Tror lige du skal tænke dig om inden du starter på nævnte baggrund "gør det selv folket" jeg kender ikke mange gør det selv folk som få lavet betalte tegninger og får lavet montage og instruktions tegninger til deres egne som ting til haven eller.....

Men istedet kan du tilbyde din hjælp til små firma'er som ikke selv har tegnestue. Det har levet af længe nu og er du dygtig og ihærdig så kan du sikkert også. Brug gerne en hjemmeside, men tag ud og besøg de lokale virksomheder omkring dig som kan bruge lidt hjælp enten som fast medhjælp eller når de der har egen konstruktionsafd. er overbelastet. Der er flere end du tror.

Evt. også tilbyde din hjælp til alle de folk her på Amino som kommer med ide'er som kræver tegninger.

PS. er du bygnings uddannet, kan det selvfølgelig gody være gør det selv folk som kan bruge div. tegninger til byggeansøgning osv.

Bare lige mit indspark.

/Jørgen

Tilmeldt 26. Dec 08
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 19:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret og de gode forslag, det er fint at få andres mening. Det sætter en masse nye tanker igang. Mvh. hsh74

Fra København
Tilmeldt 26. May 09
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej hsh74

To tanker herfra

1) gør-det-selv-folket gør det typisk selv fordi de derved kan gøre det billigt. Jeg har lidt svært ved at se potientiale der.

2) og så skal du være opmærksom på at der i forbindelse med bla. myndighedstegninger er et ansvar, som du bør tegne en forsikring for. Der vil også i forbindelse med nogle typer at "under-leverance" i forhold til virksomheder være et ansvar du skal være opmærksom på. 

mvh Noel Wibrand

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)