Sagen er den jeg har opdaget min samarbejdspartner har taget en hel del af koden fra vores virksomhed og brugt det til en anden virksomhed - uden at nævne det.
Med mindre I har en helt klar aftale om at du har retten til alt kode, så er jeg ret sikker på skaberen af koden har ophavsretten til det, du har blot brugsretten.
For at tage et eksempel fik vi på et tidspunkt en forespørgsel om en WordPress multisite løsning, med nogle små variationer, og vi skulle så samtidig skrive under på vi ikke ville udvikle lignende løsninger. Dette afslog vi naturligvis da det ville betyde vi aldrig mere kunne lave en WordPress multisite for en kunde, så længe vi driver webbureau.
Hvis alle udviklere kun måtte lave et bestemt script eller en bestemt funktion en gang, så ville mange have problemer.
Som sagt kommer et an på jeres aftale, men som udgangspunkt så mener jeg at huske at skaberen af koden har ophavsretten, med mindre andet er aftalt.
Husk i øvrigt at man jo ikke kan se om koden, f.eks. noget PHP-kode, er kopieret eller skrevet igen, derfor er disse sager som regel ikke helt ligetil. Du har jo ikke købt den pågældende funktion til eje for tid og evighed, med mindre udvikleren har skrevet under på aldrig at måtte lave noget lignende.