Om:
Alttilbil.dk tilbyder gratis annoncering til biludstyrforhandlere. Her er ikke tale om tekstlinks eller banners, men derimod hele annoncer som annoncører kan oprette og redigere i et wordlignende miljø. Ideen bag konceptet, er at give biludstyr-forhandlere fordele som andre steder koster mange penge, og derved sikre os mange annoncører.
Besøgende på sitet skal kunne finde hvad de søger, nemt og hurtigt, enten ved at vælge region eller blot hvilken kategori de vil kigge i, og derved slipper de for at skulle besøge mange sider for at finde hvad de søger.
Indtjeningsmuligheder:
Med gratis annoncering burde Alttilbil.dk kunne samle rigtig mange forhandlere, og med mange forhandlere kommer mange brugere.
Rundt omkring på sitet findes banner pladser, som kan sælges på ugenligt eller månedligt basis. Efter vores erfaring med andre websites, kan disse bannerreklamer snildt tjene sitet hjem hurtigt.
Der er udviklet et betalingssystem til sitet som pt. ligger i dvale, da vi ikke ønsker at annoncører skal betale. Dette kan den nye ejer selvfølgelig selv bestemme om skal træde i kraft efter overtagelse. Systemet understøtter bankoverførsel.
Fremtidsplaner:
Sites som Bilbasen, EDBpriser osv. har enorm succes med en ide lignende dette, men selve biludstyr genren er endnu ikke besat.
Da Alttilbil.dk kan tilbyde dette gratis, er vi sikre på der kan komme stor annoncør tilgang hvis de bliver oplyst om mulighederne. Jo flere annonører sitet får, jo nemmere vil det være at få besøgende.
Vi har allerede nu en aftale på plads med FDM, som vil levere live benzinpriser til sitet.
Systemet:
Der ligger et stort system bag sitet med både administration for annoncører hvor de logger ind og redigerer deres annoncer, samt administration for ejeren at sitet hvor annoncører, artikler, kategorier og meget mere kan styres. Systemet sender selvfølgelig automatisk mails ud ved brugeroprettelse osv.
Systemet er kodet i ASP med en MySQL database og ligger pt. på en One.com server.
Pris:
Prisen for hele pakken er 10.000 kr (uden moms). Dette beløb symboliserer udviklingstiden af projektet. Der ydes en uges mailsupport for den nye ejer kan komme ordenligt ind i systemet.
Køber bestemmer desuden selv om sourcecode skal bruges til noget helt andet end biludstyr.
OBS: Her er ikke tale om en virksomhed, men et køreklart koncept.
Kontakt os gerne for mere info, eller en demonstration af sitet. kontakt@lazerto.dk