Som regnskabs- og administrationsbureau går det ganske udemærket for mig, men jeg vil gerne udvide mit forretnigsområde med telemarketing. Det er dog ikke noget, som jeg selv vil have inhouse, så jeg har brug for et godt telemarketingbureau, som jeg kan samarbejde med.
Hvem vil du anbefale? (Ja, du må gerne anbefale dig selv, hvis du driver sådan et bureau).
Da jeg undersøgte markedet for et par år siden var mit indtryk, at det er et meget broget marked, hvor det ikke er ligegyldigt, hvem man vælger. Nogle bureauer fravælger bestemte områder, andre igen er fuldstændig ukritiske. Desuden blev mit indtryk, at der er stor forskel på professionalismen.
Påstand: enhver kan starte et bureau op. Man skal da bare tage knoglen og ringe! Det er ikke så simpelt endda og jeg ved, hvor mine spidskompetencer ligger. Jeg vil hellere samarbejde med et professionelt bureau med nogle år på bagen end starte ud selv. Jeg er ofte på farten og sjældent hjemme og kan derfor ikke styre medarbejdere derhjemme på kontoret.
Dette er kun første skridt hen imod at samle flere forskellige typer opgaver hos mig såsom SEO, Telefonpasning, tekstarbejde, oversættelser, mm.